KALENDER

TRAIN LIVETRAIN NATKLUB

Train Live

19. apr / TILMELD TRAINs NYHEDSBREV

– og få opdateringer på koncertnyheder, kommende koncerter og eksklusive presales.

Fredag D. 19. april
KL. 16:00
KØB IKKE MULIGT
TILMELD TRAINs NYHEDSBREV
 
Få de nyeste koncertnyheder, updates på kommende koncerter og informationer om eksklusive presales ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
 
Tilmeld dig her
 
 
Train Live

19. apr / GULDIMUND - EKSTRAKONCERT

Support: Mumle

Fredag D. 19. april
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 320,- inkl. billetgebyr
EKSTRAKONCERT MED GULDIMUND

Med udgivelsen af albummet “Jeg Venter I Lyset” i marts 2023 har sanger og sangskriver, Asger Nordtorp Pedersen, under aliasset Guldimund taget Danmark med storm.
 
Udgivelsen høstede den ene 5-stjernede anmeldelse efter den anden i bl.a. Politiken, Jyllands Posten, Soundvenue, Gaffa og Kristeligt Dagblad. Førstesinglen “Dét Kun Vigtigt, Hvad Det Er” strøg desuden direkte ind som Ugens Uundgåelige på P3. På albummet brillerer Guldimund med stor musikalsk originalitet samt et inddragende og yderst beskrivende tekstunivers. Med sange som “Møns Klint” og “Dét Kun Vigtigt, Hvad Det Er” skriver Guldimund om forelskelsen og den første berusende tid i et kærlighedsforhold, mens han med sange som “Hvordan Ser Gud Ud?”, “Forstår Du?” og “I Har Ikke Valgt Hinanden” beskriver den svære tid som skilsmissefar.

Guldimund debuterede i 2021 med albummet ”Dem Vi Plejede At Være”. Albummet blev en stor succes og indbragte bl.a. tre Steppeulve for Årets Album, Årets Tekstforfatter og Årets Musiker.
 
 
På livefronten udsolgte han på rekordtid hele tre koncerter i DR Koncertsalen og to i Musikhuset Aarhus i efteråret 2023. I sommers spillede han ligeledes en overfyldt koncert på Roskilde Festival, hvor pladsen omkring Avalon-scenen måtte lukkes af pga. menneskemængden. Med andre ord vokser interessen for at opleve Guldimund’s på én og samme tid smukke, rørende og morsomme univers.

SUPPORT: Mumle

Train Live

24. apr / DAFNIE

Koncerten er på Erlings Jazz- & Ølbar

Onsdag D. 24. april
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 99,- + gebyr
Amalie Dahl’s Dafnie er et energisk og udtryksfuldt band, der har rødder i jazzmiljøet i Trondheim. Kvintetten former og farver Amalie Dahls stærke og melodiske kompositioner med stor overbevisning. Kompositionerne består blandt andet af gennemkomponerede celler og melodier, såvel som strukturer og stemninger, som det lyttende og interagerende ensemble improviserer rundt og har som samlingspunkt. Bandet er før blevet associeret med ensembler som Fire! Orchestra og Christian Wallumrød Ensemble.
 
Den 6. maj 2022 udgav bandet sit debutalbum “Dafnie” på Ingebrigt Håker Flatens label, Sonic Transmissions Records. Pladen er kritikerrost i ind- og udland, og har fået flotte anmeldelser i magasiner som The Wire, The Quietus, Klassekampen og Jazznytt. I tillæg har kvintetten været på turné i hele Skandinavien såvel som Polen og Tyskland. De har spillet på bl.a. Copenhagen Jazz Festival, Oslo Jazzfestival, Avant Art Festival (Wroclaw) og Sowieso (Berlin).
 
“(...) «Dafnie» byr på romslige strukturer og frilynt, men gjensidig støttende samspill – kombinert med en slags fortellende, tidvis nesten dramaturgisk utvikling, der både stemninger og melodier utfoldes.” - Chris Monsen, 5/6 stjerner i klassekampen 16. Mai 2022

Bandets medlemmer er også at høre i andre sammenhæng, f.eks. I Like To Sleep, Kongle Trio, We don’t Imagine Anymore, Bliss Quintet og Trondheim Jazz Orchestra. I september 2021 vandt de desuden 1. pladsen i Young Crocus Jazz Contest, en international konkurrence i Jelenia Góra (Polen), deres album var desuden på listen over årets bedste norske album hos Ballade.no i 2022.

Amalie Dahl – saxofoner, kompositioner
Oscar Andreas Haug – trompet
Jørgen Bjelkerud – trombone
Nicolas Leirtrø - kontrabass
Veslemøy Narvesen – trommer
 
“(...) Her quintet’s lively spirit and tuneful orientation falls in line with bands like Cortex and Friends & Neighbors. But this LP, her first as a bandleader, also displays Dahl’s strengths as an arranger and a composer. Each tune has a distinct character, drawing upon the ensemble’s strengths such as Jørgen Bjekerud’s warm, expressive trombone and Veslemøy Narvesen’s non-ironically deployd musical saw.”
- Bill Meyer, The Wire Magazine 6. Juli 2022
 
Koncerten er på Erlings Jazz- & Ølbar, Nørreport 8, 8000 Aarhus C.
Train Live

25. apr / AMELI DOT

Support: AyMee

Torsdag D. 25. april
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 200,- inkl. billetgebyr
Koncerten med Ameli Dot er flyttet fra den 5. oktober 2023 til torsdag den 25. april 2024.
Alle tidligere købte billetter er også gyldige til den nye dato.
Har du en billet, er det muligt at refundere billetten inden den 9. oktober 2023 kl. 12.00.

****************
STORTALENTET AMELI DOT KOMMER STÆRKT IGEN TIL AARHUS
 
Ameli Dot er Danmarks nye stjerneskud. Tilbage i foråret 2022 udgav hun sin debutsingle ”Hanging With Myself”, der gik nr. 1 på den danske airplaychart. Hun har netop udgivet singlen ”Machete” og spillet sine to første og vellykkede headliner koncerter. Nu er talentet med den unikke stemme klar til at indtage TRAIN til efteråret.
 
Ameli Dots særlige lydunivers bevæger sig flydende gennem soul- og indiepop, og hendes tekster har et glimt i øjet, samt eksperimenterende produktioner, der skal få folk til at undre sig og reflektere. Da Ameli Dot udgav debutsinglen ”Hanging With Myself” havde hun ikke i sine vildeste fantasi troet, at sangen ville få den succes, som den har opnået. Den gik nr. 1 på den danske airplaychart og var derfor – i en lang periode – den mest spillede sang på dansk radio. Seneste udspil fra sangerinden er singlen ’Machete’ som udkom i starten af februar. Den viser en ny og mere kantet side af den talentfulde sangskriver. Om sangen fortæller Ameli Dot:
 
”Sangen handler om den følelse man får midt i hjertesorg – den kniv man har i hjertet. Men hey, man kan ikke lade være at gå tilbage og gøre det igen.”
 
Ameli Dot har netop spillet to veloverståede debutkoncerter på et udsolgt Ideal Bar i København og et proppet HeadQuarters i Aarhus. Nu annoncerer hun nye koncerter i efteråret 2023, hvor hun besøger 7 forskellige byer rundt omkring i landet.

Om sine koncerter udtaler Ameli Dot:
 
”Det var fantastisk at spille mine sange for et publikum i København og Aarhus. Det vil jeg gøre igen – men for endnu flere mennesker. Min musik skal ud og leve. Mine sange skal spilles live – med et band – da musikken bevæger sig flydende gennem et soul-, indie- og pop-lydunivers. Jeg glæder mig til at spille i flere byer – vi skal have det ærligt og energisk sammen!”
 
Formålet med Ameli Dot’s musik er at give folk noget at samles om, men samtidigt at kunne stikke til folk med en tilpas mængde seriøsitet og humor, der giver lytteren stof til eftertanke. Netop denne balance er utrolig vigtig for Ameli Dots musikalske univers – både live fra scenen, såvel som i indspilningerne. Det er dyrkelsen af skævheden og et opgør med opfattelsen af det perfekte og det uperfekte, som driver Ameli Dots lydunivers, hvor der er plads til alt.
 
”Jeg lover, at mine koncerter bliver med plads til både det energiske, inderlige, uperfekte, rowdy og sjove. Musik skal føles og mærkes, så publikum skal glæde sig til en eksplosion af følelser og stemning!”
 
SUPPORT: AyMee
Train Live

25. apr / KATTEGAT

EP-release / Koncerten er på VinDanmark

Torsdag D. 25. april
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 75,- inkl. billetgebyr
Den aarhusianske indie-pop duo KATTEGAT består af gymnasievennerne Tobias Svensson og Niklas Lillelund.
 
Drengenes univers udspiller sig gennem maleriske tekster fra dansegulvet og sengekanten, på en bund af funklende synths og energiske guitarriffs. KATTEGAT-navnet er en hyldest til hjemstavnen, livet ved vandet og surf-livsstilen. Drengene fra KATTEGAT er begge vokset op i surfmiljøet i Aarhus og omegn, hvorfor livsstilen også kan spores i deres musikalske identitet og æstetiske udtryk som duo. Efter at have taget sig tid til at udvikle deres musikalske identitet er KATTEGAT nu klar til at dele deres lyd med verden: ”Vi begyndte at spille og skrive musik sammen i gymnasiet, og har siden fokuseret på at blive dygtigere, spille koncerter og udforske vores udtryk. Vi elsker når det er weird, kantet og udfordrer folks forventninger – og vores egne. Det er det vi mest af alt stræber efter” siger forsanger Niklas Lillelund.
Duoens tekstunivers behandler både de relations-nære emner samt øjeblikkene fra de sene aftener og tidlige morgener på dansegulvet. Alt dette munder ud i relaterbare og autentiske fortællinger fra livet i 20’erne. KATTEGAT producerer og skriver selv alt deres materiale, og er nu klar med deres debut EP.
 
Koncerten er på VinDanmark, Kystpromenaden 2, 8000 Aarhus C.
Train Live

26. apr / LOVE SHOP

BLUES EUROPA 2024 / Support: Slagger Lund

Fredag D. 26. april
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 290,- inkl. billetgebyr UDSOLGT
LOVE SHOP KOMMER TIL TRAIN PÅ “BLUES EUROPA 2024” TOUR
I foråret 2024 tager Love Shop på en tour, der bringer dem rundt i hele landet. Koncerten følger op på det kommende album BLUES EUROPA, der udkommer den 13. oktober 2023.
 
Bandet har allerede udsendt singlerne ”Studentervognen Kører” og ”Synd Og Skam” – begge sange, der er at finde på den kommende udgivelse.
Albummet er et fragmentarisk samlende album om nutid, fortid og fremtid baseret på personlige glimt fra frontmand Jens Unmacks liv. Det er sammenstød og paradokser. Begejstret blues. Triumferende melankoli. For selv om alt virker til at køre af sporet, ånder Love Shop for at være til stede her og nu.

”Det er nok en mere åbent reflekterende plade fra min side. En samling sange om, hvad der var, hvad det hele er blevet til, og hvad der skal ske. Fik jeg nok ud af det hele? Og hvor blev den ro af, som jeg voksede op med? Livets gang og altings fart vikler sig ind i musikken, og der er noget smukt kaotisk over, hvordan verden kværner og pumper. Så det er samtidig et album om det moderne liv, hvordan tilværelsen midt i denne konstante følelse af turbulens, har en masse valg og muligheder,” fortæller Jens Unmack.
 
SUPPORT: Slagger Lund
 

Train Live

27. apr / CENTURY

Koncerten er på HeadQuarters

Lørdag D. 27. april
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 115,- inkl. billetgebyr
Tiden er endelig kommet til debut-LP'en fra CENTURY. “The Conquest Of Time” er en fejlfri udstilling af heavy metal-håndværk; fra bulldozer-skæringer som "Victims In Chains", "Master Of Hell" og "The Fighting Eagle" til epos som "Distant Mirror" og titelnummeret. CENTURY fanger perfekt den uhøjtidelighed, musikgenren har manglet hårdt. Alt fra den egenproducerede og selvindspillede musik til kunstværket blev ingen sten efterladt uvendt for at sikre intet andet end den højeste kvalitet og mest passionerede heavy metal, der findes i dag. Forvent en masse fantastiske ting fra Stockholm, Sverige-duoen – CENTURY er et navn, du snart vil kende.
Koncerten er på HeadQuarters, Valdemarsgade 1a, 8000 Aarhus C.
NY
Train Live

02. maj / SHINY DARKLY + IXZHILION + DARLING DARLENE + YEN

Koncerten er på HeadQuarters

Torsdag D. 02. maj
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 100,- inkl. billetgebyr
Hul præsenterer: Shiny Darkly + IXZHILION (DK/DE) + Darling Darlene + Yen
 
En tradition er under opsejling, når bookinggruppen Hul endnu engang inviterer til forspil på HeadQuarters. Vi tyvstarter på SPOT Festival og præsenterer fire spirende artister til en aften med alt fra halvtysk rum-rock, et solidt skud midwestern jazz-rock, glinsende hypnotisk alt-rock og tusinde-melodiøs alt-indie-rockrock. 
 
➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ Gratis entré med SPOT-armbånd
➤ Billetpris: 85 kr. + gebyr
➤ Hul + venner DJs fra kl. 00.00 - 02.00
Shiny Darkly: 
Siden udgivelsen af deres debut-EP i 2012 har danske Shiny Darkly gang på gang skiftet ham. Fra mørk post-punk & drone til elegante og eklektiske genre-eksperimenter på albummet "Bronze" fra 2018, og over til tung alternativ rock, som de udøver i dag. Shiny Darkly består af Mads Lassen (trommer) og Kristoffer Bech (vokal, guitar). De udgav senest EP'en 'II' i november 2023.
 
IXZHILION: 
IXZHILION is a 4 piece psychedelic space-rock band formed in 2019 in Berlin. Throughout hours and hours of intricate jams, and gatherings in deep infinite space, they have shaped their unique cosmic sound that takes music experience from all of the 170 billion galaxies in our Universe.
 
Darling Darlene:
Da Christian Popp og Johan Skjold i januar 2020 gik i tre måneders isolation i et lille hus i Nordjylland, var det for at udforske idéer. At skrive, indspille og producere sange, uanset genre og instrumentering, for det enkelte nummers skyld. I denne kaosproces dannedes Darling Darlene, et Alt Pop-projekt, der med detaljerede og ofte skurrende produktioner forener 60’ernes folkballader, pumpende 90’er rock og psych pop.
 
Yen: 
Yen er en manisk jazzrock trio fra Aarhus, der har spillet siden 2015. Orkestreringen er lige så skiftende som musikken selv, og lige nu bestående af trommer, bas, guitar og vokal. Firkantet og dejligt lige til. Dekonstrueret cirkusmusik fra den 4. ring af helvede. Klassisk hulemandsrock.
 
Train Live

03. maj / SPOT METAL

Fredag D. 03. maj
KL. 19:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 50,- + gebyr
SPOT METAL 2024
 
SPOT Festival sætter spot på metalmusikken.
En særskilt dag under festivalen er reserveret på TRAINs scene til metalmusikken.
Denne aften er viet til de tunge toner, hvor SPOT-Festival og spillestedet TRAIN sætter spot på et udvalg af aktuelle bands, der er med til og kommer til at tegne den danske metalscene.
 
Præsenteret af SPOT Festival og TRAIN.
 
Entré: 50,- DKK + gebyr eller SPOT-armbånd.
Navnene til dette års SPOT METAL er:
LIGHTCHAPTER
NIGHT FEVER
GENNEM TÅGEN
LIFESICK
SWARTZHEIM

 

Train Live

04. maj / Føniks præsenterer: Pater

Koncerten er i Det Tredje Rum, Frontløberne Jægergårdsgade 154C

Lørdag D. 04. maj
KL. 14:00
Dørene åbner kl. 14.00. DKK 75,-
Paters musik tager udgangspunkt i Stine Stengaards tekster om stivnede idealer, køn og relationer. I mødet mellem brutalitet og nærvær opstår Paters lyd. Blandt de syv medlemmer er to søskendepar og fire kollektivroomies.
Dén tryghed stråler igennem i en intens liveoplevelse, hvor blæs, percussion, samples og synth vender vores forventninger til pop på hovedet. 
 
Pater er aktuelle med debut EPén “Køn for di
Train Live

04. maj / SPOT FESTIVAL

Lørdag D. 04. maj
KL. 15:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 590,- + gebyr
Når foråret er i luften, ved man, at der ikke er længe til SPOT Festival. I 2024 hedder datoerne for festivalen 3.-4. maj, og i disse dage vil publikum kunne opleve spændende, nye og inspirerende artister, som på hver deres måde præsenterer både nuværende og kommende tendenser inden for dansk og nordisk musik. Der er altså garanti for diversitet på alle musikkens parametre.
 
Siden sin begyndelse i 1994 har SPOT været en årlig begivenhed, der har beriget hele Aarhus med musik fra alle genrer og udtryk. Festivalens primære mål har alle årene været at fungere som en platform for danske og nordiske kunstnere, der ønsker at erobre både de lokale, nationale og internationale musikscener. SPOT er et broget, musikalsk univers, hvor branchefolk og musikentusiaster forenes i deres fælles søgen efter de nyeste talenter.
Line-up'et spænder bredt, og inkluderer både lovende debutanter og etablerede kunstnere, der vækker interesse hos nationale og internationale musikformidlere, branchefolk, kulturpersonligheder, medier - og naturligvis det musiksultne og nysgerrige publikum. Ingen andre steder i verden kan man møde så mange nye danske og nordiske artister og bands på så få dage som under SPOT Festival - og vi glæder os til endnu engang at byde velkommen.
 
Programmet for SPOT 2024 offentliggøres løbende på www.spotfestival.dk
Train Live

08. maj / HANIA RANI

Onsdag D. 08. maj
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 300,- inkl. billetgebyr
Hania Rani indhyller TRAIN i sine drømmende klaverkompositioner til maj

Hania Rani er en prisvindende pianist, komponist og sanger. Hendes debutalbum "Esja", en forbløffende samling af solo-klaverstykker, blev udgivet til international anerkendelse i 2019.
 
Hendes opfølgende andet album, det ekspansive, filmiske "Home", blev udgivet i 2020, hvor Rani udvider sin instrumentalisering: hun føjer vokal og subtil elektronik til hendes musik samt bliver akkompagneret af bassist Ziemowit Klimek og trommeslager Wojtek Warmijak.

Da Hania Rani genintroducerede sig selv i foråret 2023 med “Hello”, den første smagsprøve på hendes nyeste album, “GHOSTS”, forskrækkede det højst sandsynligt mange, der er kommet til at elske hendes arbejde. Overjordisk, men alligevel optimistisk, dens drilske melodi, veltalende Rhodes-klaver, funklende synths og smidige rytmer tilbød kun lidt indikation af den nye klassiske stil, som hendes roste solodebut, 2019s Esja, nogle gange er forbundet med. Sangens legende brug af vokal og generelt sprælske natur er også i modstrid med stemningen fra 2020's Home, Esjas ekspansive opfølgning, hvor hun først løftede sløret for sin bemærkelsesværdige stemme og viste sig at være inspireret på samme måde med elektronisk bearbejdning og arrangementer. Sandheden er dog, at intet, hun har optaget tidligere, gav en forvarsel om “Hello”. Sangen repræsenterer blot én af “GHOSTS”' mange dimensioner og er en perfekt indføring til Hania Ranis overnaturlige talent.

GHOSTS (2023) er lyden af ​​en kunstner, der finder sin egen stemme, finder nye historier at fortælle og måske deler sin musik efter hensigten for første gang. Den bygger på hendes tidligere succeser Esja og Home med et udvidet, men stadig minimalt setup af klaver, keyboards, synths og indeholder mere af hendes mystiske, fortryllende stemme. Som navnet antyder, er det nogle gange uhyggeligt, endda hjemsøgt. Men dens ånd er varm og lokker én ind i et ambitiøst dobbeltalbum, der udfolder sig i et udsøgt tempo. "Jeg elsker lange albums," siger Rani, "og jeg ville elske, at folk lyttede til dette som en koncert, fordi det faktisk er formet på denne måde."
 

Train Live

16. maj / CARMIE + STEPHANIE MEINCKE (SOLO)

Koncerten er på HeadQuarters

Torsdag D. 16. maj
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 100,- inkl. billetgebyr
Kom til dobbeltkoncert med Carmie + Stephanie Meincke på HeadQuarters
 
Carmie:
Christine Aggerholm, den talentfulde sanger og sangskriver bag dette kunstnernavn, bruger sin musik til at udforske dybe tanker og følelser om samfundets nuværende tendenser. Inspireret af stærke kvindelige rollemodeller som Jorja Smith og Lianne La Havas, har Carmie skabt sit eget unikke udtryk. I april 2021 debuterede hun med EP'en "Lost In May," der tydeligt afspejler Carmies kærlighed til både gamle soul-traditioner og moderne R&B-vibes. Carmie turnerer nu landsdækkende som soloartist og fuldt band. 
 
I 2023 udgav Carmie tre singler, der fungerer som musikalske bidrag til debatten om unges trivsel. Hun leger med gamle ordsprog og integrerer akustiske elementer i et ellers elektronisk lydunivers - en hyldest til det organiske. Carmies sange har allerede gjort indtryk på danske radiostationer som P4, P5 og Radio Nordjyske og er blevet udnævnt som "Ugens Hittip" på P4. Derudover er flere af sangene blevet inkluderet på populære playlister som New Music Friday, New Music Daily samt Karrierekanonen-platformen. 
På den danske livescene har Carmie gjort sig bemærket med talrige koncerter i 2022 og 2023 som inkluderer SPOT Festival, Risskov Festival og en headline-optræden i Musikhusparken, for blot at nævne nogle få. Hun har desuden også stået som support for etablerede kunstnere som Mads Langer og Hugorm. 
 
Den unge danske kunstner har store planer, herunder nye singler i foråret og sommeren 2024, samt efterårskoncerter. Publikum kan se frem til meget mere fra Carmie i den 
 
Stephanie Meincke (solo):
Stephanie Meincke laver musik til overtænkeren. Det er håndspillet popmusik, der omfavner alt fra jalousi mellem venner til noget så banalt som at blive bange for mørke. Vigtigst af alt er det en musikalsk antidote, der tvinger alle os overtænkere (der aldrig ikke tænker) ud af vores irrationelle hoveder og tilbage til virkeligheden. Stephanie Meincke markerede sig for alvor som en del af den danske musikscene, da hun via et Instagram-post blev håndplukket til at spille support på Patrick Dorgans seneste turné. Siden har hun været på tour med/spillet support for artister som bl.a. Mina Okabe, Marie Fjeldsted, Aufori og Marc Facchini. Til maj har hun sin debut på SPOT Festival 2024. 
 
Koncerten er på HeadQuarters, Valdemarsgade 1a, 8000 Aarhus C.
 
Train Live

18. maj / NORDLYS + VERONIKA RUD + WHEN IN DOUBT

Koncerten er på VinDanmark

Lørdag D. 18. maj
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 100,- inkl. billetgebyr
Nordlys:
Nordlys er en meloditrio i et uortodokst og moderne format bestående af trompet, saxofon og kontrabas. Musikken er for gruppen en form for kortvarig flugt fra måden vi til daglig begår os i verden på. Den åbner op for et særligt rum med plads til at stoppe op og se sig omkring. Alligevel er Nordlys ikke lig med virkelighedsflugt. Det handler for bandet om at vælge hvordan vi belyser virkeligheden, og særligt hvad vi af og til glemmer at give plads og lyd til. Gennem trioens klare lydfortællinger ønsker Nordlys at præsentere publikum for et univers, som omfavner naive og skrøbelige drømme, som ifølge gruppen i dag er for få og ensomme. Trioen giver alle nysgerrige sjæle en koncertoplevelse, som tager udgangspunkt i kompositioner født i Vestjylland, på havne, i kældre, med udsigt og evighed i fokus.
 
Veronika Rud:
Veronika Rud er en upcoming sangerinde på den aarhusianske jazzscene. Denne aften inviterer hun lytteren ind i et nordisk klangunivers, med kompositioner om skæve tanker fra det indre liv. Musikken har tydelige rødder i den nordiske muld, men der trækkes tråde til både den traditionelle jazzscene og klassisk folk-lyd. Med det skønne, det sure og ikke mindst det skrækkelige, er stærke melodier i fokus, der tillader fantasifulde stunder at opstå. 
When In Doubt: 
When In Doubt er et beatjazz-projekt, der er fast besluttet på at skubbe grænserne for, hvad musik kan være. Med inspiration fra jazz, hiphop, folk, poesi og forskellige andre genrer forsøger When In Doubt at samle en masse forskellige lyde og elementer og skabe deres egen musikalske verden. Det er hurtige beats blandet med digte, synthesizere blandet med akustiske guitarer og meget mere.
I liveoptrædenerne blander de elektroniske komponenter med deres organiske lyd. Til tider skaber de en mere ambient stemning af de melodiske melodier, andre gange introducerer de glitches og knas til deres tunge beats. I denne hybrid mellem den elektroniske og instrumentelle verden vil du til tider finde ro og til tider tvivle på det hele.
 
Koncerten er på VinDanmark, Kystpromenaden 2, 8000 Aarhus C.
Train Live

18. maj / ÁSGEIR

Solo akustisk show

Lørdag D. 18. maj
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 325,- inkl. billetgebyr
Som kun 20-årig udgav Ásgeir det hurtigst sælgende debutalbum i islandsk historie – 'Dýrð í dauðaþögn' / 'In The Silence'. Albummet bestod af 10 numre sjælesøgende folk med tekster skrevet af hans far, Einar Georg Einarsson – en pensioneret skolelærer og digter. Albummet var vinder af ​​Årets Album 2012 ved Icelandic Music Awards og det solgte så mange eksemplarer, at det anslås, at en tiendedel af befolkningen i Island ejer albummet. På det tidspunkt, hvor de elegiske lyde fra albummets genudgivelse fra 2014, med titlen 'In The Silence', var færdig med at bølge gennem top 40-hitlisterne i Storbritannien, Frankrig, Japan, Australien, Danmark og videre, var Asgeirs stjernestatus blevet international. Genudgivelsen inkluderede tekster oversat af den anerkendte musiker John Grant. Udsolgte shows over hele verden vinkede, inklusive to udsolgte overskriftsdatoer i Sydney Opera House i januar 2015.

I 2017 vendte Ásgeir tilbage med det dristige elektroniske album ‘Afterglow’, der ambitiøst balancerede iskolde elektroniske nuancer af Bon Iver, James Blake og Anohni med sjæl, R&B og endda gospelpåvirkninger fra forskellige epoker og steder. I februar 2020 udkom Ásgeirs tredje album, 'Bury The Moon' – eller 'Sátt', for at give pladen dens islandske titel, til tider en knusende, smertefuldt personlig oplevelse, med nuancer af den endeløse isolation, som Ásgeir gennemgik i et afsidesliggende sommerhus om vinteren på Island, hvor han skrev albummet med kun sin guitar, lille keyboard og en simpel indspilningsopsætning. Albummet fik strålende anmeldelser over hele verden inklusive fire stjerner i Mojo. I 2021 udgav Ásgeir en afklædt og intim EP 'The Sky is Painted Grey Today', der markerede noget af en tilbagevenden til kunstnerens dybe rødder. 2022 udgav Ásgeir sit fjerde album ‘Time on my hands’.

Som en af ​​Islands mest succesrige eksportvarer har singer-songwriter Ásgeir brugt tiden mellem sin rekordstore debut (der nu fejrer sit 10-års jubilæum) og i dag med at rykke grænserne for sit teksturerede, tankevækkende brand af folk-pop.
 
’Time On My Hands’ ser Ásgeir i en tilstand af selvrefleksion og eksperimentering efter at have tilbragt en stor del af de sidste par år i sit hjem og i studiet dybt opslugt af at skrive, indspille, oversætte og producere. På dette album er han trådt ind i nye kompositionsområder, hvor han følsomt har blandet lag af akustisk med elektronik og messing. Som med nogle af hans tidligere værker, især 2017's 'Afterglow' og 2020's 'Bury The Moon', leger Ásgeir med euforiske og korale elementer af elektronisk popmusik, mens han holder fast i den introspektive, akustiske vokal-lead stil, der gjorde ham berømt.

Glæd dig til at opleve Ásgeir i et solo akustisk show, når han kommer til TRAIN den 18. maj.

Train Live

25. maj / CLAUS HEMPLER

Koncerten er i Skt. Lukas Kirke

Lørdag D. 25. maj
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 320,- inkl. billetgebyr UDSOLGT
OBS: Koncerten er udsolgt!

*******************
Claus Hempler spiller solokoncert i Skt. Lukas Kirke
 
Siden udgivelsen af ”Kufferten Fuld Af Mursten” i 2019 har Claus Hempler optrådt for fulde sale over hele landet. Dog var det allerede som helt ung, at Claus Hempler slog sit navn fast som sanger i det succesombruste band Fielfraz. Siden har han udgivet en håndfuld klart definerede soloplader, der gav ham ry som en af vores store, stildannende sangere og en musikernes musiker. Dog var det som om, at denne voksne, etablerede sanger sprang ud som helt nyt navn med udgivelsen i 2019. For første gang nogensinde skrev han på dansk og det gav et helt nyt liv til musikken. Sange som ”Jeg Drømmer Om En Sang”, ”Op” og ”Navnet Er Hempler” streames og spilles stadigt flittigt på radioen.

Det er med udgangspunkt i de sange – samt muligvis nogle helt nye – at Hempler tager på soloturné i foråret 2024. Glæd dig til at opleve Claus Hempler solo i det smukke kirkerum.
 
Koncerten er i Skt. Lukas Kirke, Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C.
 
Train Live

31. maj / CLAUS HEMPLER

Koncerten er i Skt. Lukas Kirke

Fredag D. 31. maj
KL. 17:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 320,- inkl. billetgebyr UDSOLGT
Ekstra ekstrakoncert med Claus Hempler i Skt. Lukas Kirke
 
Siden udgivelsen af ”Kufferten Fuld Af Mursten” i 2019 har Claus Hempler optrådt for fulde sale over hele landet. Dog var det allerede som helt ung, at Claus Hempler slog sit navn fast som sanger i det succesombruste band Fielfraz. Siden har han udgivet en håndfuld klart definerede soloplader, der gav ham ry som en af vores store, stildannende sangere og en musikernes musiker. Dog var det som om, at denne voksne, etablerede sanger sprang ud som helt nyt navn med udgivelsen i 2019. For første gang nogensinde skrev han på dansk og det gav et helt nyt liv til musikken. Sange som ”Jeg Drømmer Om En Sang”, ”Op” og ”Navnet Er Hempler” streames og spilles stadigt flittigt på radioen.
Det er med udgangspunkt i de sange – samt muligvis nogle helt nye – at Hempler tager på soloturné i foråret 2024. Glæd dig til at opleve Claus Hempler solo i Skt. Lukas Kirke til den ekstra ekstrakoncert den 31. maj 2024 kl. 17.00.
 
Koncerten er i Skt. Lukas Kirke, Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C.
Train Live

31. maj / CLAUS HEMPLER

Koncerten er i Skt. Lukas Kirke

Fredag D. 31. maj
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 320,- inkl. billetgebyr UDSOLGT
Ekstrakoncert med Claus Hempler i Skt. Lukas Kirke til foråret
 
Siden udgivelsen af ”Kufferten Fuld Af Mursten” i 2019 har Claus Hempler optrådt for fulde sale over hele landet. Dog var det allerede som helt ung, at Claus Hempler slog sit navn fast som sanger i det succesombruste band Fielfraz. Siden har han udgivet en håndfuld klart definerede soloplader, der gav ham ry som en af vores store, stildannende sangere og en musikernes musiker. Dog var det som om, at denne voksne, etablerede sanger sprang ud som helt nyt navn med udgivelsen i 2019. For første gang nogensinde skrev han på dansk og det gav et helt nyt liv til musikken. Sange som ”Jeg Drømmer Om En Sang”, ”Op” og ”Navnet Er Hempler” streames og spilles stadigt flittigt på radioen.
Det er med udgangspunkt i de sange – samt muligvis nogle helt nye – at Hempler tager på soloturné i foråret 2024. Glæd dig til at opleve Claus Hempler solo i Skt. Lukas Kirke til ekstrakoncerten den 31. maj 2024.
 
Koncerten er i Skt. Lukas Kirke, Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C.
 
Train Live

31. maj / TANITH + TOWER

Koncerten er på HeadQuarters

Fredag D. 31. maj
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 135,-
En legendarisk aften på HeadQuarters med muskelrock for alle pengene!
 
 
 
Tanith
https://tanithnyc.bandcamp.com/
https://www.facebook.com/TanithNYC/
https://www.instagram.com/tanithnyc/
 
Intet band holder ånden og lyden fra 70'ernes hårde rock og heavy metal i live mere end Tanith. Bandet blev dannet i 2017 og omfavner denne æra helhjertet. Twin-guitar og tostemmigt heavy rock, som var man tilbage i 1970'erne.
Tower
https://towernyc.bandcamp.com/album/shock-to-the-system
https://www.facebook.com/TOWERnyc/
https://www.instagram.com/towernyc/
 
New York Citys TOWER står ikke kun i spidsen for NWOTHM-bevægelsen men kan snarere sammenlignes med de fineste bands fra den legendariske æra. inspireret af bands som Judas Priest og Scorpions levere de deres helt egen blanding af melodiske og hurtige riffs og en legendariske vokal fra Sarabeth Linden.
NY
Train Live

14. jun / NY SKOLE PATINA + ORANGERIET

Koncerten er på HeadQuarters

Fredag D. 14. juni
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 100,- inkl. billetgebyr
Oplev Ny Skole Patina og Orangeriet live på HeadQuarters
 
Ny Skole Patina:
Ny Skole Patina, det dobbelthovedede monster, består af to unge køtere ved navn Frede Horsholt og Kristoffer Vendelboe. Duoen udgav den 2. juli 2021 deres anden EP "Trods Hån og Nærighed, vol. 2" i samarbejde med producertalentet Poni Puff, og siden da var intet det samme. I løbet af det forgangne år har Ny Skole Patina oprustet på livefronten og allieret sig med en håndfuld overkvalificerede musikere, hvilket for alvor har sparket liv i deres liveoptræden. De musikalske rødder udspringer i hiphop og ender i diverse afkroge af genrespektret, hvilket lægger op til en syret oplevelse, når Ny Skole Patina gør deres entré.
Orangeriet:
Vær med når Orangeriet indtager scenen på HeadQuarters og sætter ild til mikrofonerne med en kombination af skarp rap og melodiøse omkvæd.
 
Raptrioen bestående af MIF, StenD og Dande udgav deres første single “Ind I” tidligt i januar og glæder sig til at skyde sommeren i gang med deres nye og farverige musik, der med garanti vil efterlade dig med noget at fortælle dine venner om. Du kan forvente et brag af en fest, når drengene går på gulvet og udfordrer mængdernes øresnegle med deres originale take på moderne hip-hop og rap.
 
Den 14. juni kommer til at markere den tredje koncert for Orangeriet siden gruppen begyndte at liveoptræde i sensommeren 2023, og med deres nyfundne stil og tilgang til musikken kan du forvente en aften med fest og engagement.
 
De håber, du glæder dig til festlighederne lige så meget, som de selv gør!
 
Koncerten er på HeadQuarters, Valdemarsgade 1a, 8000 AarhusC.
 
Train Live

20. jul / CLAPPER

A-Huset (Institut for (X), Godsbanen)

Aarhus Jazz Festival 2024

Lørdag D. 20. juli
KL. 21:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 120,- + gebyr
CLAPPER: Ny dansk jazz med beat-scene kompetencer
 
Hjemmehørende i Aarhus, Danmark, blander kvartetten Clapper klassiske sjæl- og fusion-jazzvibes med det skæve og grooves fra moderne instrumentel hiphop. Deres debutalbum - "On Tempo" - blev udgivet den 8. december via Super Bad Disco/HHV og viser gruppens evne til melodisk improvisation og halsbrækkende skift, med mere end 100.000 afspilninger online siden udgivelsen af den første single.
 
De fire medlemmer - Frederik Emil Bülow (trommer), Adrian Christensen (bas), Jeppe Lavsen (guitar) og Malthe Jepsen (klaver og Rhodes) - er velkendte ansigter på den unge danske jazzscene og spiller også med andre anerkendte acts som Abekejser, Hvalfugl og Ipek Yolu. Baseret på deres lange samarbejdshistorie er de i stand til instinktivt at skabe ny musik, når de forener kræfter som Clapper:
”Det er ikke vigtigt for os at overholde nogen bestemt genre eller stil,” bemærker Jeppe. ”Vi mødes bare, har det sjovt og improviserer over riffs, vi kan lide. Efter at have spillet sammen i så mange år tager det meget kort tid at klikke sammen og bevæge sig i samme retning. Og derfra handler det bare om at vælge og arbejde med de bedste ideer fra vores improviserede sessioner.”
Den samme energi afspejles i deres liveoptrædener - regelmæssige kræfter inden for beat-fokuseret jazz, der, med den melodiske glæde indfanger nye lyttere, ofte ender i højoktan fusionstræning med både publikum og musikere på deres fødder.
"On Tempo" blev udgivet via Super Bad Disco/HHV den 8. december 2023, på vinyl og digitale tjenester. Super Bad Disco er et Københavnsk pladeselskab specialiseret i ny jazz og instrumentel hiphop, med tidligere udgivelser fra med artister som Lord Akton, Athletic Progression, Yellow Spoon og Sofa T.
 
LINE UP:
Frederik Emil Bülow - drums
Adrian Christensen - bass
Jeppe Lavsen - guitar
Malthe Jepsen keys & rhodes
NY
Train Live

23. aug / LIBRARY CARD + ROYAL HIGHNESS

Koncerten er på HeadQuarters

Fredag D. 23. august
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 100,- inkl. billetgebyr
Library Card:
Udtryksfuldt, men tankevækkende, slibende, men alligevel melodisk, eksplosivt og alligevel indadvendt: Rotterdams bibliotekskort er en gruppe af kontraster. Dette afspejles i gruppens struktur, hvor bandet er en tæt sammentømret enhed af fire helt forskellige karakterer. Library Card blev dannet i sommeren 2021 og hentede inspiration fra Detroit post-punks Protomartyr, kultkunstrockerne Life Without Buildings og Anne Clarks poesi – for blot at nævne tre af deres eklektiske påvirkninger – det er ikke for langt ude at foreslå. at den usikre tidsperiode, hvor de dannede sig, i bund og grund har låst sig fast på bandets presserende, fremdriftsrige sangskrivning. Selv i en by, der er kendt for sin egensindige guitarmusik, er Library Card hurtigt blevet en fremtrædende.
 
Med Lot van Teylingen i spidsen, hvis talte ord veksler mellem sardonisk og oprigtig i løbet af få sekunder, efterlader Library Card en masse plads i deres musik, hvor deres medlemmer kan manifestere sig lige meget, lige fra Emre Karayalçins uortodokse, iøjnefaldende rytmer til Kat Kalkmans drivende baslinjer og Mitchell Quitzs tilsyneladende formskiftende guitarpræstationer. At kalde dem hver et tandhjul i en maskine ville gøre en bjørnetjeneste for Library Cards humane syn på, hvad det vil sige at være i et band, men det er simpelthen umuligt at hæve et element af deres tryllebindende sange over et andet.
 
Alt ovenstående er sandt for Library Cards studieoptagelser såvel som deres liveshows, som har været støt voksende og allerede har forvandlet et par uudgivne numre til bona fide fanfavoritter. Inden for seks måneder efter deres første officielle koncert (maj 2022) støttede Library Card Sports Team i en 2000 kapacitetshal og spillede det afsluttende sæt på Rotterdams berygtede Left of the Dial. Andre højdepunkter har inkluderet støttepladser til OSEES, Just Mustard og Kills Birds og livlige shows på smagfulde hollandske festivaler som Loose Ends, Grauzone og Valkhof. Bandet har også udvidet deres horisont og spiller i Tyskland, Frankrig, Østrig og Tjekkiet.
 
Royal Highness:
Royal Highness er Danmarks nyeste udfordrere til det musikalske verdensherredømme. Bandet består af Adam Peleg (Pacific Swell), Patrick Rathbun (Pardans, Gäy), Asger Overgaard (Gäy) og Öskar Dinesen (Pardans, Ecstasy in Order) og spiller intens rockmusik med rødderne solidt plantet i jorden og ambitionerne rettet mod skyerne, hvor det musik man troede var familiært bliver vendt, drejet, knust og sammensat igen i et kalejdoskop af ekstatisk musikalitet. Indflydelserne spænder bredt. Fra et udgangspunkt i en eksperimenterende blues-punk bliver der trukket tråde til blandt andet country, jazz, progressiv rock og klassisk musik. Det rå og det ømme, det umiddelbare og det tænkte komplementerer og afveksler hinanden på en måde hvor modsætningerne opløses i en opløftende ny enhed.
 
Koncerten er på HeadQuarters, Valdemarsgade 1a, 8000 Aarhus C.
NY
Train Live

12. sep / ILLDISPOSED

Torsdag D. 12. september
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 205,- inkl. billetgebyr
Det er fem år siden Illdisposed udgav deres sidste album "Reveal Your Soul For The Dead". Til sommer er de klar med deres 16. studiealbum "In Chambers Of Sonic Disgust". Det er det mest ambitiøse og kreative Illdisposed album til dato, og afslører et band, der har været igennem adskillige kriser de seneste fem år. Begyndende med Covid 19-pandemien og al den indvirkning, den havde på musikindustrien – hvilket førte til sygdom af den værst tænkelige karakter i bandet. Det er et ærligt album fuld af vrede og frustration. Krise og kamp transskriberet til musik. Kom og lyt til de nye sange live sammen med en masse klassiske Illdisposed-hits!
Som særlige gæster på turnéen vil du møde det danske black/death band Defacing God, som for nylig har fået selskab af Illdisposeds Jakob Batten som deres nye leadguitarist.
NY
Train Live

13. sep / SHAKA LOVELESS

Fredag D. 13. september
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 275,- inkl. billetgebyr
I forbindelse med udgivelsen af sin nye single "Usynlig" annoncerer Shaka Loveless to spillestedskoncerter, hvoraf den ene er i Aarhus. 
 
Det er en garvet livemusiker og sangskriver, du kan opleve til september. Med hits som "Tomgang", "Ikke Mere Tid" og "I Nat Er Vi Ladt" er der garanti for sing-a-long-stemning, når Shaka Loveless med band kommer forbi TRAIN d. 13. september.
Shaka Loveless fortæller:
“Hey gode mennesker. Jeg har glædet mig meget til at kunne dele, at der er ny musik på vej. Det bliver for fedt! Men derudover har jeg glædet mig ligeså meget til at annoncere, at vi laver et par indendørskoncerter med mit fantastiske band i september. Det føles som en evighed siden sidst, og vi har virkelig savnet at skabe magiske øjeblikke sammen med jer alle igen! Jeg håber virkelig at se jer derude, hvor musikken bli´r levende. Let´s gooo!"
Train Live

14. sep / ØSTKYST HUSTLERS

Lørdag D. 14. september
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 250,- inkl. billetgebyr
Østkyst Hustlers har eksisteret siden 1995 og har for længst manifesteret sig som et af Danmarks absolut bedste rap bands med deres funky touch og medrivende tekster. Gennem karrieren har de solgt over 150.000 album samt vundet adskillige priser og herunder flere Danish Music Awards.
 
Live har bandet skabt et solidt renommé som et af de mest energiske acts, der sætter gang i festen og fællesangen, hver gang de indtager de danske scener. Det tager titusind timer at blive mester til noget – og Jazzy H, Bossy Bo og Peyk har skabt funky, dansksproget rap i hvert eneste af dem.
Uanset om du kommer efter de intelligente og evigt aktuelle tekster, eller om du kommer efter et nostalgisk genhør med kæmpe 90’er-hits som “Han får for lidt”, “Håbløs” eller “Verdens længste Rap”, eller om du bare elsker at feste til sveden driver, så vil du ikke blive skuffet, når Østkyst Hustlers spiller live.
 
Med deres solide funkband i ryggen kan de sparke gang i alt fra de mindste til de allerstørste scener. De har gjort det mange gange før, og de har tænkt sig fortsat at blive ved.
 
Train Live

20. sep / BODYSLAM! WRESTLING

Fredag D. 20. september
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 219,- + gebyr
Folk er falske – wrestling er ægte!
 
Stemningen er på kogepunktet når BODYSLAM! vender tilbage til Train i Aarhus fredag 20. september. Der er øl i hanerne og teatralske tæv, når du er ringside til Skandinaviens vildeste wrestling-show!
 
Som altid byder aftenen på underholdningsvold i topklasse, når sagaen om bodyslammerne fortsætter! Lokalheltene Tank og Michael Fynne står klar, men også superatleten Carlos Zamora er i huset, Mokaï-makkerne RandersPagne fester videre,  og det er kun toppen af isbjerget for Easy Loverz, Peter Olisander og Toby Zane gør også Aarhus usikker - og så er der internationale gæster af høj kaliber i vente.
Wrestling er helt sit eget, og BODYSLAM! har etableret sig som det fremmeste forbund indenfor pseudo-sporten i Skandinavien. Det i takt med at genren vinder mere og mere indpas i det kulturelle landskab. Det store kørekort i øretæver engros kommer frem når den overdrevne action og de karikerede karakterer går helt over gevind i jagten på guld og
personlige opgør.
 
Dørene åbner kl. 19.00 og vi hopper ud fra toprebet med første kamp kl. 20.00.
Train Live

21. sep / MEKDES

Lørdag D. 21. september
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 225,- inkl. billetgebyr
"En vild vokal", "Chef i egen butik", "Et indlysende naturtalent" – sådan lød de flotte roser, der regnede ned over Mekdes, da hun i 2021 fik overrakt den prestigefulde P3 Guld Talent-pris. I starten af 2022 udgav hun sit debutalbum, og med det slog den unge koldingenser endnu engang fast, at hun er en sanger, sangskriver og producer udover det sædvanlige. 
 
Mekdes har siden 2018 sendt singler ud på stribe. Hun er kvinden bag hits som “In Favor of You”, “Lonely”, “Hanging Upside Down” og “Greedy”. Det er intet under at hun allerede i 2020 var nomineret til en DMA for årets nye livenavn, og i 2022 var Mekdes endnu engang nomineret til en DMA for årets producer for debutalbummet. 
Siden da har Mekdes på ingen måde ligget på den lade side. Hun har brugt fire måneder i London på at skrive ny musik og hun er featuring på den massive landeplage "Føles Godt" med Uro, der i løbet af 2023 har vokset sig større og større og er endt med at blive ét af årets allerstørste danske hits. 
 
I starten af 2024 deltager Mekdes i TV-programmet Toppen af Poppen og resten af 2024 byder på en masse ny musik.
 
Train Live

24. sep / APOCALYPTICA

PLAYS METALLICA VOL. 2 TOUR 2024

Tirsdag D. 24. september
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 375,- inkl. billetgebyr
Apocalyptica – Plays Metallica Vol. 2 Tour 2024
 
Apocalyptica blev dannet i halvfemserne som en hyldest til Metallica. Hvad der gør dem særlige er, at de bruger celloer i stedet for guitarer, men det har ikke mindsket deres popularitet i metalmiljøet – snarere tværtimod.
 
Apocalyptica blev dannet af en gruppe cellist-studerende på det finske Sibelius Akademi, som ud over den klassiske musik også elskede Metallica. Stiftende medlemmer Eicca Toppinen og Paavo Lötjönen har været med lige siden. Et årti senere tilføjedes trommer, og bandet har udviklet sig til også at lave originalmateriale foruden covermusik af andre af de store metalklassikere. Apocalyptica har udgivet 9 albummer, hvor det seneste, 'Cell-O', udkom i januar 2020.
Nu er Apocalyptica begejstrede for at annoncere en massiv turné, som opfølgning på deres legendariske debutplade. PLAYS METALLICA VOL. 2 TOUR vil fortsætte rejsen, der begyndte i 1996, da cellister fra Helsinkis verdenskendte Sibelius Akademi spillede en symfonisk hyldest til den største af de fire store – heavy metal-titanerne Metallica. Utallige shows senere vender de klassisk-sindede dynamoer tilbage til deres rødder.

Den stiftende bandleder Eicca Toppinen kommenterer på den kommende turné: "Det er utroligt at tænke på, at vores hyldest til Metallica efter alle disse år stadig taler så stærkt til folk. At kunne dele vores kærlighed til Metallicas musik med livepublikummet er en helt magisk oplevelse. Denne gang vil showet være “next level”, og vi kan ikke vente med at komme ud igen og dele det sjove med vores fans!"
 

Train Live

26. sep / LASSE SKRIVER

Torsdag D. 26. september
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 225,- inkl. billetgebyr
Lasse Skriver kommer til TRAIN på efterårsturné
 
Vi kender efterhånden alle historien om den unge tømrer, der med ungt mod og en stor drøm tog chancen og trådte på skærmen foran hele landet i X-factor. Uanset udfaldet ville det vise sig at have været den rette beslutning for det unge talent. Lasse Skriver skrev hurtigt kontrakt med Sony i samme periode, og samarbejdet har siden mundet ud i en række af singler, heriblandt ”Like It”, ”Looking For Love”, ”Sometimes I Feel” samt EP’en ”Love Is Strange”, der sammenlagt har flere millioner streams samt lune radioplaceringer og tilføjelser til Spotify-playlister.
Lasse Skrivers karriere har været på kometfart lige siden og ikke nok med at have udviklet sig som udøvende, professionel artist, har han også rykket sig personligt. En mere moden og voksen Lasse er den vi i dag ser stå på scener over hele landet – om det så er på festivaler som Smukfest, SPOT Festival, Jelling Festival, eller diverse koncerthuse. En musiker og sanger der stadig arbejder lige så hårdt for at opnå sine drømme, som han altid har gjort.
 
Lasse Skrivers vej til musikken har været intet mindre end unik – og samtidig inspirerende for mange unge mennesker, der befinder sig samme sted i livet som Lasse selv og drømmer om at kunne leve af at gøre det, man elsker. Til efteråret 2024 gør Lasse Skriver netop det, når han tager på efterårsturné rundt i landet og endnu en gang tryllebinder os med hans magiske stemme.
 
NY
Train Live

27. sep / FROG LEAP

Fredag D. 27. september
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 225,- inkl. billetgebyr
Frog Leap er et band sammensat af den norske YouTuber Leo Moracchioli.
Moracchioli meget succesfulde YouTube-kanal, der med over 4,6 millioner abonnenter og 1,2 milliarder visninger er kendt for at lave vanvittige metalcovers af høj kvalitet af popsange.
Efter stor efterspørgsel har Leo Moracchioli dannet et band for at tage sangene med på livescenen.
Bandmedlemmer:
Leo Moracchioli – Vokal og guitar
Rabea Massaad – Guitarer
Erik Torp – Bas
Truls Haugen – Trommer
 
Train Live

28. sep / PRISMA

Lørdag D. 28. september
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 200,- inkl. billetgebyr
Den danske duo PRISMA, bestående af de talentfulde søstre Sirid og Frida, har siden 2021 taget dansk musik med storm med hits som “I Never Wanted To Meet You” og “Bangs” samt deres EP “Inside Out”. Det har ført til imponerende shows i både ind- og udland samt tildelingen af flere priser – en DMA, en Carl Pris og senest “Nutidens Unge”-prisen af bandet TV2, som en del af åbningen på SPOT festival 2023.
 
PRISMA har ikke kun imponeret nationalt, men har også erobret internationale scener, hvor de blandt andet har kunne opleves på toneangivende festivaler som WayOutWest og Dockville samt i sidste uge til udsolgt headlinerkoncert i Berlin og en triumf på Eurosonic i Holland. 2024 tegner derfor til at blive endnu et spirende år for PRISMA, der allerede har cementeret deres plads som et af Danmarks mest lovende liveacts. Med et imponerende bagkatalog og enestående liveoptrædener er PRISMA klar til at indtage landet med deres unikke lyd og musikalske evner.
I øjeblikket er PRISMA aktuelle med singlen ”Kingdom”. Sangen er en følsom elektroinspireret sang med et storslået, og nærmest fællesskabsorienteret, omkvæd. Linjen ”Take me to your kingdom” danner base for omkvædet, hvor PRISMA overgiver sig til den spirende lyst til at udforske hinanden og give slip på kontrollen.
 
NY
Train Live

03. okt / NOAH CARTER

Torsdag D. 03. oktober
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 300,- inkl. billetgebyr
Den mytiske B.O.C-rapper annoncerer turné ovenpå succesudgivelserne “winwin”, “Ousside” og featuren “Alt Det” med Thor Farlov. Måske et kommende dansksproget album også ligger forude. Det blev allerede et stort emne i 2023, hvor Noah – på både Instagram og TikTok – teasede for danske bars.
 
Noah Carter stormede frem som et af dansk musiks store håb i 2016. Dengang på engelsk. Her blev det til flere landeplager, hvor særligt “Do You” og “Come Alive” blev store hits. Succesen mundede ud i udsolgte koncerter, herunder en legendarisk og fuldstændigt overcrowded koncert på Roskilde Festivals Countdown-scene i debutåret. Noah blev desuden nomineret til flere priser og opnåede opmærksomhed og radiosupport fra udlandet.
Siden Noahs 3. album har der været larmende stilhed udadtil. Ikke at forveksle med at han ikke har indspillet ny musik. Musik er der lavet masser af. Endda også på dansk, hvilket har været et emne blandt fans i mange år. 
 
For mens B.O.C-rapperen har set sine bedste venner, Gilli, Kesi, Benny Jamz, Hans Philip m.fl. lave musik og spille koncerter sammen, stod Noah alene på scenen uden at dele den med barndomsvennerne – af den simple årsag, at de ikke lavede musik på samme sprog. Barndomsvennerne og nu musikkollegerne har pushet Noah for at lave et dansk album, fordi de ved, at han også mestrer netop det.
 
NY
Train Live

04. okt / BEN CAPLAN

Fredag D. 04. oktober
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 225,- inkl. billetgebyr
Ben Caplan er et bemærkelsesværdigt canadisk musiknavn, hvis talent strækker sig ud over konventionelle grænser. Han er mest kendt for sin unikke blanding af folkemusik, klezmer, cabaret, blues og rock, der skaber en dybfølt og dynamisk lyd, der er svær at glemme. Med sin dybe, raspende stemme og en imponerende udstråling har Caplan en umiskendelig tilstedeværelse på scenen, der fanger publikums opmærksomhed fra første øjeblik.
 
Gennem årene har Ben Caplan opnået anerkendelse og respekt både i Canada og internationalt. Publikum, der deltager i en Ben Caplan-koncert, kan forvente en rejse gennem en bred vifte af følelser. Fra hjerteskærende ballader til energispækkede numre formår Caplan at tage sit publikum med på en emotionel rutsjebanetur.
Med sit unikke musikalske udtryk og en autentisk tilgang til sin kunst fortsætter Ben Caplan med at imponere og begejstre publikum verden over. Gennem sine ærlige og vedkommende tekster, fortæller Ben Caplan historier om livet og tilværelsen, som sætter sig i sjælen hos dem, der lytter. I oktober 2024 kommer Ben Caplan til DK med sin dygtige trio.
 
Train Live

05. okt / JOHNSON

D.O.B.B. tour

Lørdag D. 05. oktober
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 235,- inkl. billetgebyr
Efter en legendarisk, udsolgt koncert på TRAIN i weekenden, vender Johnson stærkt tilbage til TRAIN til efteråret 2024
 
En af landets mest legendariske hip-hop stjerner, Danmarks Originale Bigtime Bawler Marc Johnson, har på ny lyst til at “Kig Forbi” de danske scener.
 
Derfor drager den aarhusianske storcharmør i efteråret 2024 ud på D.O.B.B tour, hvor han og bandet uddeler alle de ørehængende bangers såsom “KIG FORBI”, ”DET PASSER”, ”HEY SHORTY”, ”TERIYAKI”, ”BAWLER HELE DAGEN”, ”PIEDESTAL” og “NASTY”.
Så medbring de bedste håndtegn og din originale bawler-attitude, når Johnson på charmerende og rungende aarhusiansk sender sprøde flows ud over scenekanten.
 
Johnson har både originalitet, stil og en eminent levering, som er helt hans egen. Oplev det hele, når han kigger forbi TRAIN lørdag den 5. oktober 2024.
 
Train Live

11. okt / MAXIMILLIAN

Fredag D. 11. oktober
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 285,- inkl. billetgebyr
Popkometen Maximillian indtager TRAIN med én af to eksklusive headlinerkoncerter i efteråret 2024
 
Med et unikt talent for at skabe intime og nærværende koncertoplevelser er Maximillian klar til at invitere publikum med ind i varmen, når han gæster TRAIN til efteråret 2024. Koncerten kommer ikke blot til at byde på en aften fyldt med ærlig og sjælfuld musik, men også en forsmag på Maximillians nystartede musikalske forløb og en masse ny musik.
 
Maximillian har blottet sit hjerte gennem ung pop-poesi, siden han debuterede som blot 17-årig og med ét blev spået en stor fremtid af førende internationale musikmedier. Gennembruddet kom med multi-platin-hittet, “Beautiful Scars”, der har hittet stort i både USA, Europa og særligt i Asien, og som lagde grundstenen for et bagkatalog, der nu er streamet mere end en halv milliard gange på verdensplan. Nu indleder han et nyt kapitel i sin hidtil allerede imponerende karriere.
Maximillians evne til at bevæge sig mellem genrer og levere autentiske øjeblikke på scenen er både medrivende og dybt rørende. Han trækker på personlige oplevelser, livets udfordringer og hjertesorger i sin sangskrivning for at udforme hans intime og opfindsomme poplyd, mens hans fløjlslignende stemme hurtigt sætter sig fast i hukommelsen hos hans loyale lyttere. I løbet af 2024 kan fans se frem til en række friske og nyskabende udgivelser, der reflekterer Maximillians personlige og kunstneriske udvikling, og publikum kan forvente sig en smagsprøve på hans kommende musikalske landskab til koncerten på TRAIN.
 
Maximillian ser frem til at indtage scenen og skabe magiske øjeblikke sammen med publikum, både med sit imponerende, hitspækkede bagkatalog, men også ved at introducere dem til det næste kapitel i hans musikalske rejse:
 
”Jeg glæder mig helt vildt til endelig at spille med fuldt band igen i Aarhus og København og samtidigt også vise noget af den nye musik jeg har arbejdet på det seneste år. Koncerterne er der hvor jeg føler sangene virkelig lever sammen med publikum og vi kommer til at gøres os umage for at det bliver noget helt særligt til efteråret”, udtaler Maximillian om de kommende koncerter.
 
Train Live

12. okt / DE DANSKE HYRDER

Lørdag D. 12. oktober
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 225,- inkl. billetgebyr
DE DANSKE HYRDER KOMMER TIL TRAIN
 
Den danske rapgruppe DDH, er kendt for deres melodiske, festglade tracks om fester, fællesskab, ungdommen, venskaber, gode tider og drengerøvslivets generelle udfoldelser. De bliver inspireret af hvad de laver, og hvad de har på hjerte. Derudover har de hele tiden været drevet af at udfordre mange sider af deres liv. Drengene har tidligere udgivet adskillige singler heriblandt de populære, festlige og opløftende ”Billige Bajer”, ”15 år”, ”Med Mine Drenge” og ”Jeg Er Fuld Hele Tiden Og Er Pisse Ligeglad Du” og har mere end 40 millioner streams på Spotify alene.
Bag gruppen De Danske Hyrder, hvis navn er opstået på baggrund af en gammel drukvise, gemmer sig fire friske og passionerede drenge: Martin, Frederik, Adam og Oliver, aka. Marty, Bering, Ado og Oli. De beskriver deres venskab som nært og familiært; musikken underbygger venskabet, men venskabet bliver også underbygget af DDH.
 
De er alle fra Albertslund, hvilket også har været et stort omdrejningspunkt for deres musik. I dag bor de alle fire i en radius af omkring 200 meter i Valby og ser hinanden næsten hver dag, så fællesskabet er ikke blevet mindre. De har været bedste venner lige siden gymnasietiden, hvor de startede med at lave musik sammen; så sammen har de mere end 10 år med sig.
 
Siden da har musikkarrieren taget fart, og drengene har spillet på musikscener i hele landet på alt fra de fleste af landets gymnasier til de helt store scener på Smukfest, Tinderbox, Nibe - og Jelling Festival, samt en tætpakket Fredagsrock i Tivoli og proppet Store Vega.
 
Train Live

16. okt / MEZZOFORTE

Arrangeret af Black Star Music

Onsdag D. 16. oktober
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 450,- inkl. billetgebyr
Mezzoforte bragede gennem lydmuren med deres kæmpehit ’Garden Party’ i 1983 og var det første band fra Island, der turnerede internationalt med stor succes! Mezzoforte viste verden, hvordan solid funky nordatlantisk jazzrock skal lyde, og det har de gjort lige siden.

Bandet har et stort bagkatalog og digitale genudgivelser samt intenst turnéarbejde har genskabt interessen for de islandske pionerer.

Eythor, Fridrik og Johann udgør den oprindelige kerne i bandet, og de var i deres midt 20’ere. da de formede bandet i 1977. Kemien var der med det samme og jazz/rock-drengene fra Reykjavik har nu holdt sammen i 40 år og spillede derfor bl.a. to udsolgte jubilæumsshows i Reykjavik i september 2017. Det var Steinar Berg, der tidligt så potentialet i bandet. 
 
Det tog fire albums at få hul igennem til hitlisterne, og med albummet ‘Surprise Surprise’ fra 1982 ramte Mezzoforte både hitlister og diskotekernes dansegulve med ’Garden Party’, der i øvrigt blev arrangeret af Chris Cameron. Mezzoforte nåede en 17. plads på pop-hitlisten, hvilket er enestående for et instrumentalnummer. Nu planlagde bandet en international strategi i samarbejde med pladeselskabet, som bl.a. resulterede i heftig turnevirksomhed, der indeholdt alt fra skrigende fans i Japan til et hav af festivaljobs med så prominente navne som Spyro Gyra, Steps Ahead og Passport som support.

Sidenhen har Mezzoforte samarbejdet med en imponerende liste af musikere. Og det giver ikke mening at tale om reunion, for Mezzoforte blev bygget til at holde fra starten af. Drengene fra Island leverer altid energiske koncerter, der kombinerer virtuose instrumentale improvisationer med deres velkendte melodiske temaer, og Mezzoforte er således den lækre lyd af sportslørdag bare live tilsat masser af energi og stor intakt spilleglæde!
 
Funk-/jazzfesten er tilbage!
 
Praktisk
Billetter i forsalg: DKK 450,-
Ung under 25 år: DKK 375,-
Dørsalg på dagen, såfremt der er flere ledige: DKK 475,-
 
Koncerten er arrangeret af Black Star Music.
Train Live

17. okt / ORM

Support: Glemsel

Torsdag D. 17. oktober
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 260,- inkl. billetgebyr
I efteråret 2024 vender ORM tilbage til de danske landeveje for endnu engang at udforske og udfordre Danmarks unikke spillesteder med deres anmelderroste progressive black metal. Alle er inviterede til starten på denne nye æra i ORMs historie. 
 
ORMs popularitet i det danske metalmiljø kan ikke tages fejl af, og deres tidligere udgivelser, albummet ‘Ir’ fra 2019 og EP’en ’Mit Blod’ fra 2020, er blevet skamrost af anmeldere fra blandt andet Politiken, Information og GAFFA. Musikalsk bliver man blæst omkuld af ORMs omskiftelige og dragende univers, hvor mytiske fortællinger om menneske og natur går i symbiose med storslået, melodisk og samtidigt rå og direkte black metal.
 
Når ORM spiller live, får de danske fans mulighed for at opleve bandets tårnhøje ambitioner og uhørte grad af musikalsk kompromisløshed – hvilket de blandt andet demonstrerede på deres danmarksturné i 2022, og senest til en komplet udsolgt koncert i Koncertsalen i DR Koncerthuset, hvor de skabte en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige. Med sig bragte de bl.a. deres seneste dobbeltalbum ’Intet • Altet’, som har modtaget stor ros fra musikanmeldere hele vejen rundt og hele seks stjerner fra GAFFA.
Nu er bandet klar til at ramme landevejene endnu en gang og påbegynde den næste æra af ORM:
 
“Efter Koncertsalen er vi ivrige efter at komme ud i landet på nogle mere intime og traditionelle venues og vende lidt tilbage til vores rødder. Vi inviterer alle publikummer til en aften fyldt med vildskab, sørgmodighed, fordybelse og forandring og muligheden for at få et indblik i næste kapitel af ORM”, Simon, Theis, Malthe og Adam.
 
SUPPORT: Glemsel
 
NY
Train Live

18. okt / UDE AF KONTROL

Fredag D. 18. oktober
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 320,- inkl. billetgebyr
Den dynamiske trio formåede at melde udsolgt i K.B. Hallen fire måneder før koncerten skal spilles! I forlængelse af den store interesse besøger Ude Af Kontrol seks forskellige byer til en spillestedstour i efteråret 2024, hvor de kommer forbi TRAIN den 18. oktober.
 
Drengene er, som navnet lægger op til, kendte for at skubbe til grænserne og samtidig sætte skub i publikum. Deres notoriske liveshows har for vane at få tændt op i deres altid energiske publikum, derfor kan man forvente en kæmpe energiudladning, når UAK drager på spillestedstour i efteråret.
Englando, Balken og Munken har i et halvt årti skabt en bølge af hits og netop nået en milepæl med mere end 320.000.000 (!) streams, alene på Spotify, hvor drengene i den grad er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet. På trods af meget begrænset kommerciel support har Ude Af Kontrol formået at vokse sig til et af de største bands herhjemme, både målt på antal af streams samt tilslutningen til deres koncerter.
 
Train Live

19. okt / HJALMER

Lørdag D. 19. oktober
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 285,- inkl. billetgebyr
Hjalmer har taget den danske musikscene med storm med sin inderlige musik, der er præget af temaer om kærlighed og det at blive voksen. 2024 byder på både et nyt album fra Hjalmer samt en efterårsturné, som fører ham forbi TRAIN den 19. oktober.
 
Siden sin debut i 2017 har Hjalmer med sit store hjerte, sin forfriskende umiddelbarhed og sin klokkeklare passion for musikken, positioneret sig som én af de mest fremtrædende navne i dansk musik. På rekordtid fik Hjalmer markeret sig med debutsinglen “Hvis Du Går” og sidenhen med albummet “Midt I En Drøm Eller Noget Der Ligner”, der høstede hele fire GAFFA-priser i 2020. Hans seneste album, "Alt Bliver Godt" (2022), er et vidnesbyrd om hans bemærkelsesværdige musikalske rejse. Det er en afspejling af hans liv, en historie om at finde vej fra mørket tilbage til lyset og en udforskning af livets op- og nedture. Albummet dykker ned i temaer som taknemmelighed, ensomhed og håb om lysere dage.
 
Det seneste år er brugt på at skrive ny musik, som udgives i starten af 2024. Med et nyt album på vej er Hjalmer klar til at indtage de danske spillesteder med sine stærke melodier og energiske liveoptrædener, når han drager på en længeventet turné i efteråret 2024.
Om den kommende tour udtaler Hjalmer:
 
”Jeg glæder mig helt sindssygt til at komme ud og spille igen. Når vi rammer oktober 2024, er det 2,5 år siden, at jeg sidst har stået på de indendørs scener, og jeg har savnet det helt vildt! Det er i de rum, den største magi opstår mellem os på scenen og folk i salene. Med mig har jeg mine trofaste drenge i bandet igennem fem år, og vi glæder os til at mærke suset sammen med jer og forhåbentligt skabe en aften, ingen af os glemmer foreløbigt.”
 
For på scenen er Hjalmer i sit rette element. Med et fuldt band bag sig bringer han sit lyriske univers til live og leverer hver gang en potent og varm oplevelse.
 
Train Live

22. okt / EIVØR

Support: Sylvaine (solo)

Tirsdag D. 22. oktober
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 275,- inkl. billetgebyr
EIVØR er en kunstner, der er perfekt afstemt efter naturens vilde omskiftelser. Født og opvokset i Syðrugøta (befolkning: 453), et lille samfund på en af ​​de nordlige Færøer, voksede singer-songwriteren op omgivet af et barskt, forblæst landskab og Nordatlanten, en barsk kulisse, der ikke overraskende har påvirket den musik hun skaber dybt.
 
Med ti studiealbums under bæltet samt talrige samarbejder med kunstnere, herunder Àsgeir, John Grant, Einar Selvik (Wardruna) og Dan Heath (Lana Del Ray), kan Eivør anses for at være en af ​​de mest eklektiske kunstnere i Norden og en af ​​de mest fascinerende livevokalister i sin generation.
 
Hun er vinderen af ​​Nordisk Råds musikpris 2021 og er to gange tildelt den islandske musikpris, flere Danish Music Folk Awards, samt den færøske musikpris. Eivør er en del af en ny bølge af nordiske kunstnere, der hurtigt bygger passionerede internationale fanbaser med musik, der ærer deres gamle kulturelle og musikalske folklore. Ved sidste optælling er Eivørs musik blevet streamet tæt på 1 milliard gange, og hun har spillet udsolgte turnéer i både Skandinavien, Europa og USA.
Eivør laver også soundtracks og medvirker på alle sæsoner af Netflix-flagskibs-hitserien “The Last Kingdom” (samskrevet med Ivor Novello/BAFTA-nominerede John Lunn.)
 
Det nye officielle The Last Kingdom-album “Destiny Is All” – skrevet og produceret af John Lunn, Eivør og Danny Saul – udkom tidligere på året. 
 
Eivør arbejder lige nu på et nyt album, der udkommer i 2024.
 
SUPPORT: Sylvaine (solo)
 
NY
Train Live

23. okt / ELLA AUGUSTA

Koncerten er på HeadQuarters

Onsdag D. 23. oktober
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 150,- inkl. billetgebyr
Sanger og sangskriver Ella Augusta har netop turneret Danmark rundt som support for Pil på ‘Dronning Af Månen-tour’, der blandt andet bød på 2 x udsolgte Store VEGA’er. Til efteråret spiller hun to koncerter i eget navn i Aarhus og København.
 
I januar udgav Ella Augusta singlen ’Internetsangen’, som siden release har streamet over 350.000 gange og er i rotation på P4. I dag følger den nye single ’Baglæns’: En energisk og tempofyldt pop-single, hvor Ella Augusta sætter ord på et break-up, hun ikke havde set komme.
 
“Jeg skrev Baglæns om det uventede break up, hvor det går op for én, hvor meget den her person har betydet, når personen lige pludseligt ikke er i ens liv mere”, fortæller Ella Augusta.
 
Efter at have meldt få billetter på sin første store headliner koncert på Ideal Bar i København, annoncerer Ella Augusta nu to nye koncerter i efteråret på Headquarters i Aarhus og Hotel Cecil i København. På scenen kan man opleve den unge sangskrivers musik fra det kommende album, flankeret af dygtige musikere, der bringer hendes nærvær og intime stemme frem i lyset.
 
Ella Augusta har sunget titelsangen til Jonas Risvigs populære ungdomsserie GRÆNSER, udgivet musik med Lord Siva og været P3’s Uundgåelige sammen med Benjamin Hav på deres sang ’Første Dag’. Sidstnævnte førte hende til gæsteoptrædener på Hav’s store efterårsturné, hvor de bl.a. spillede foran over 10.000 mennesker i Royal Arena.
 
Koncerten er på HeadQuarters, Valdemarsgade 1a, 8000 Aarhus C.
 
Train Live

25. okt / ZAR PAULO

Fredag D. 25. oktober
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 295,- inkl. billetgebyr
Siden 2022 har Zar Paulo været på et målrettet togt ind på den danske musikscene. Debutalbummet “Elendig Software” er endt på flere mediers lister over årets bedste udgivelser, de har høstet topanmeldelser for deres livekoncerter og solgt over 15.000 billetter til deres headlinershows rundt i landet – blandt andet hele to udsolgte koncerter på TRAIN i december 2023.
”Det seneste to år har bøjet virkeligheden. ”Klap For Fædrelandet” blev en portal ind i en ny verden, hvor der pludselig var nogle, der gad lytte til vores musik og komme til vores koncerter. Der er sket en masse ting, og vi er meget overvældede og taknemmelige over den respons, vi har fået rundt i landet. Det har virkelig været kæmpestort for os. Nu går vi i studiet og laver ny musik, og så glæder vi os helt vildt til at vende tilbage til de fire spillesteder i efteråret,” siger forsanger Emil Vammen.
 
Train Live

01. nov / BRIMHEIM

Fredag D. 01. november
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 235,- inkl. billetgebyr
Brimheim kommer til TRAIN til efteråret på Ratking Tour 2024
 
Brimheim er en af tidens mest markante stjerneskud på den alternative pop- og rockscene – i Danmark og internationalt. Under kunstnernavnet – der på færøsk betyder “de brydende bølgers hjem” – har dansk/færøske Helena Rebensdorff på rekordtid etableret sig som en uundgåelig og toneangivende sort diamant.
 
Evigt grænsesøgende og umulig at sætte i bås udforsker og udleverer Brimheim sindets mest intime afkroge og uforsonlige dybder. Det sårbare og hjerteskærende veksler med det brutale og storladne i kontrastfyldte og detaljerige produktioner, der, ligesom lyrikken, udfordrer de gængse genrebåse.
Siden ep’en “Myself Misspelled” (2020) og ikke mindst debutalbummet “can't hate myself into a different shape” (2022) har Brimheim høstet et hav af lovprisninger blandt kritikere herhjemme såvel som internationalt. Fire Faroese Music Awards, Carl Prisen som “Årets Talent" i 2022, en nominering som “Årets Håb” ved Steppeulven i 2021, “P3's uundgåelige” og meget andet har banet vejen for en dansk succes, der har bredt sig til udlandet med optrædener på internationalt anerkendte festivaler og platforme som By:Larm, The Great Escape, Eurosonic, Reeperbahn Festival, Iceland Airwaves og KEXP.

Glæd dig til at opleve Brimheim live på TRAIN den 1. november 2024.
 

NY
Train Live

02. nov / TOTAL HIP REPLACEMENT

Lørdag D. 02. november
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 225,- inkl. billetgebyr
Det groovy 7-mand/kvindeorkester Total Hip Replacement er tilbage med en soulet single ”Tremors”, der er forløber for bandets nyeste musikalske projekt og en dertilhørende Danmarksturné i efteråret 2024, der fører dem forbi TRAIN den 2. november.
 
Forsanger Victor West Hosbond fortæller om singlen:
”For mig repræsenterer ”Tremors” på en gang noget velkendt og noget fremmed. Lyden er varm og live-indspillet som de klassiske soul-orkestre, men vokalen og lyrikken har samtidig noget mørkt og længselsfuldt over sig. Sangen handler om at turde se hinanden i de svære situationer, og at vi nogle gange bliver nødt til at gå ind i mørket for rigtigt at komme igennem det.”
Tilbage i Danmark
De sidste to år har bandet rejst rundt i store dele af verden med turnéer i Brasilien, Ghana, Europa og Grønland. Offentliggørelsen af en ny Danmarksturné i efteråret 2024 bliver således også den første tilbagevenden til Danmark med koncerter i hele landet.
 
Forsanger Victor West Hosbond uddyber:
”Vi er virkelig spændte på at komme ud og spille i Danmark igen. De sidste to år har været en fantastisk rejse, hvor vi med et nyt hold musikere på mange måder har genopfundet bandet og skabt en masse ny musik. Den nye tour bliver på den måde kulminationen på den rejse og starten på et nyt kapitel. Man kan forvente et varmt, energisk og personligt show, der selvfølgelig også bærer præg af de genrer og stile vi har mødt rundt omkring i verden de sidste par år.”
 
Den nye single ”Tremors” er ude fredag d. 12 april på alle streamingtjenester, og er den første single af en række fra samme musikalske projekt.
 
Train Live

06. nov / ALLAN OLSEN & NYT NORLAN

Rygter Fra Randområderne

Onsdag D. 06. november
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 375,- inkl. billetgebyr
Allan Olsen & nyt Norlan // Rygter fra Randområderne
 
I ’24 er det tredive år siden at Allan Olsen & hans band, Norlan, udgav den formidable dobbelte live-CD, “Rygter Fra Randområderne”.
 
Pladen blev indspillet i en ruf. Allan O. havde flyttet sin kuffert til Irland, og kom kun hjem for at spille de 6 koncerter, der kom til at danne grundlag for udgivelsen. Selve produktionen stod, Jan Vinther, Johs Stærk og Knud Møller for. Og de gjorde det fortrinligt.
 
Rygter Fra Randområderne blev Grammy-nomineret, og de fleste med forstand på den slags vil sige, at Rygter Fra Randområderne er blandt de bedste og mest helstøbte live-udgivelser i Danmark.
 
I 2024 vil Allan Olsen samle et nyt band - et ”nyt” Norlan - og rejse på turné for at genopføre Rygter Fra Randområderne. Fra spids til spids landet rundt. Det er jo jubilæum...
 
Bandet der er samlet til turnéen er:
Rune Kjeldsen: Guitar og andre strengeinstrumenter 
Mikkel Damgaard: Keyboards
Peter Kjøbsted: Bas
Mads Andersen: Trommer og percussion 
Om sin nye besætning siger Allan Olsen: ”Det bliver sjovt at turnere med et band igen efter 6 års pause. Disse fyre kan virkelig spille, det ved jeg jo – og så tror jeg de er festlige at rejse med. Det sidste er lisså vigtigt for mig...”
 
Rygter Fra Randområderne indeholder som bekendt flere Olsen-klassikere, end noget andet pladecover. Publikums-favoritter som Mergelgraven, Gajoverden, Vi lå i jo Herning, Rimmerby Strand, Op til Alaska, og mange flere. De er der, alle de gamle, der var skrevet for tredive år siden.
 
Og modsat Olsen’s mange års praksis: Ingen decideret sætliste eller rækkefølge – ja så er der jo ikke så meget at rafle om denne gang: Rygter Fra Randområderne – spillet intakt som på pladen & live. 
Train Live

07. nov / ALLAN OLSEN & NYT NORLAN

Rygter Fra Randområderne

Torsdag D. 07. november
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 375,- inkl. billetgebyr UDSOLGT
Allan Olsen & nyt Norlan // Rygter fra Randområderne
 
I ’24 er det tredive år siden at Allan Olsen & hans band, Norlan, udgav den formidable dobbelte live-CD, “Rygter Fra Randområderne”.
 
Pladen blev indspillet i en ruf. Allan O. havde flyttet sin kuffert til Irland, og kom kun hjem for at spille de 6 koncerter, der kom til at danne grundlag for udgivelsen. Selve produktionen stod, Jan Vinther, Johs Stærk og Knud Møller for. Og de gjorde det fortrinligt.
 
Rygter Fra Randområderne blev Grammy-nomineret, og de fleste med forstand på den slags vil sige, at Rygter Fra Randområderne er blandt de bedste og mest helstøbte live-udgivelser i Danmark.
 
I 2024 vil Allan Olsen samle et nyt band - et ”nyt” Norlan - og rejse på turné for at genopføre Rygter Fra Randområderne. Fra spids til spids landet rundt. Det er jo jubilæum...
 
Bandet der er samlet til turnéen er:
Rune Kjeldsen: Guitar og andre strengeinstrumenter 
Mikkel Damgaard: Keyboards
Peter Kjøbsted: Bas
Mads Andersen: Trommer og percussion 
Om sin nye besætning siger Allan Olsen: ”Det bliver sjovt at turnere med et band igen efter 6 års pause. Disse fyre kan virkelig spille, det ved jeg jo – og så tror jeg de er festlige at rejse med. Det sidste er lisså vigtigt for mig...”
 
Rygter Fra Randområderne indeholder som bekendt flere Olsen-klassikere, end noget andet pladecover. Publikums-favoritter som Mergelgraven, Gajoverden, Vi lå i jo Herning, Rimmerby Strand, Op til Alaska, og mange flere. De er der, alle de gamle, der var skrevet for tredive år siden.
 
Og modsat Olsen’s mange års praksis: Ingen decideret sætliste eller rækkefølge – ja så er der jo ikke så meget at rafle om denne gang: Rygter Fra Randområderne – spillet intakt som på pladen & live. 
 
NY
Train Live

08. nov / ØSTEN

Koncerten er på HeadQuarters

Fredag D. 08. november
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 150,- inkl. billetgebyr
I januar udgav aarhusianske Østen sin første single “Regn”, som med premiere på Soundvenue, Ugens Uundgåelige på P3 og senest fortolket af duoen Selmani i bedste sendetid på X Factor har fået flyvende medfart. Mens “Regn” stadig florerer i B-rotation på P3, udkom efterfølgeren “Når Du Rører Ved Mig” i slutningen af marts. Den nye single fortæller en ærlig og universel historie om det komplekse i at knytte bånd til et andet menneske, om at være bange for at læne sig ind i relationen af frygt for ikke at blive grebet, og hvad der kan ske, hvis du alligevel prøver.
 
Før Østen kastede sig ud i sin solokarriere har han arbejdet i kulissen som sangskriver og i samarbejde med producer Frederik Thaae været en del af populære udgivelser som Artigeardits “Længe Leve” og Barselonas “Væbnet Hjerte”.
Med sig på scenen på HeadQuarters har Østen samlet nogle af landets dygtigste musikere – foruden Malthe Ross på keys og bas, som blandt andet spiller med Jada, har han Maiken Thunbo på Cello, Anders Skadhede på guitar og Laurits Eriksen på trommer.
 
koncerten er på HeadQuarters, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C.
Train Live

08. nov / USSEL

Jeg Vil Ikke Vide Du Findes Tour 2024

Fredag D. 08. november
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 200,- inkl. billetgebyr
Efter at have udgivet sit debutalbum i efteråret 2023 annoncerer USSEL en større tour på tværs af Danmark.
 
Nu er tiden kommet til at rejse Danmark rundt for at præsentere USSELs nye musikalske kapitel, værket “Jeg vil ikke vide du findes”, der udkommer i sensommeren 2024. USSEL tager sit husorkester Revisorerne med til blandt andet TRAIN til november.
 
Efter USSELs sejr i Karrierekanonen 2022 har karrieren i den grad taget fart og endda udmundede sig i en Ugens Uundgåelige på P3 med singlen ”Datter Af Dæmoner”, der dertil er også at finde på debutalbummet "ENGLE & BLAA MAERKER", der udkom i efteråret 2023.
"ENGLE & BLAA MAERKER" er et album af ærlighed og følsomhed. USSELs røst skærer gennem lyden og rammer dybt ind i sjælen, hvilket gør hver sang til en intens lytteoplevelse. Albummet er en musikalsk rejse, der tager lytteren med på en vild tur gennem følelsernes labyrint. USSELs sange griber fat i de øjeblikke i livet, hvor vi føler os mest sårbare, og sætter ord på de følelser, vi måske ikke selv tør udtrykke.
 
Højdepunktet på albummet, ”Oslo til København”, er en rørende fortælling om den grænseløse kærlighed. Trods adskillelsen på tværs af landegrænserne, fortsætter to hjerter med at slå i samklang. Denne stærke forbindelse, der udfordrer afstanden og tiden, viser at ægte kærlighed kender ingen grænser. En fortælling om mod, tålmodighed og det søde løfte om genforening.
 
Train Live

09. nov / JOHN GRANT

Lørdag D. 09. november
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 300,- inkl. billetgebyr (25,-)
Den amerikanske singer-songwriter med den store stemme og samfundsbevidste tekster vender tilbage til TRAIN den 9. november.
 
Siden han i 2010 brød igennem med soloalbummet “Queen of Denmark” har den islandsk-bosatte Michigan-fødte sangskriver John Grant udforsket et musikalsk univers fra storladen folk-rock og ømme ballader til alternativ artrock og dansabel synthpop i et tidløst design.
 
Med en dybfølt humanisme og et tørt, sorthumoristisk blik på samtiden i al sin skønhed og ondskab forvandler John Grant sit perspektiv på livet som HIV-positiv homoseksuel mand til dragende musik, altid med et stik i siden på den (især amerikanske) politiske situation og den fortsatte rettighedskamp.
I juni 2024 udsender John Grant sit sjette album The Art of The Lie på engelske Bella Union, der er hans mest overdådige og filmiske album til dato. Som titlen antyder kan man forvente et lige så spydigt og mørkt tekstunivers, som dets produktion er episk og detaljerigt anlagt. The Art of The Lie er inspireret af Laurie Anderson og The Art of Noise med en farvepalette som på Vangelis’ Blade Runner-soundtrack eller som The Carpenters, hvis John Carpenter også var medlem.
 
“The clothing that it’s dressed up in makes it more palatable,” har John Grant fortalt. “It helps the bitter pill go down. Music and humour are how I’ve always dealt with the dark side of life. Come to think of it, it’s how I deal with the good side too.”
 
Til november vender John Grant tilbage til Danmark, hvor den notorisk forrygende liveperformer har bjergtaget både publikum og anmeldere på bl.a. Roskilde Festival, Heartland og i Store VEGA, hvor hans optrædener er blevet hædret med 6 stjerner i GAFFA og af Dagbladet Informations Klaus Lynggaard kaldt “en af den slags sjældent perfekte koncerter, man aldrig glemmer”.
 
Train Live

14. nov / NIARN

Himmelfarten Tour 2024 / OBS: ny dato!

Torsdag D. 14. november
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 240,- + gebyr
Grundet sit helbred har Niels ”Niarn” Roos besluttet at udskyde sin landsdækkende tour, ’Himmelfarten’, som ville have haft sin start i oktober 2023.
 
Niarn har over sommeren stået på scenen på en stor del af landets festivaler, og har de sidste to år spillet over 30 koncerter som nyresyg dialysepatient med enorm dedikation og energi til lægernes store forundring. Men nu siger sygdommen stop, og Niarn må derfor udskyde sin tour i efteråret, til han er i bedring – helbredet er det vigtigste, og Niarn lover, at han vender stærkt tilbage.
 
”Få uger efter vi annoncerede Genopstandelsen touren i foråret 2021, gik jeg til lægen efter at have haft for højt blodtryk over en længere periode. Her blev det konstateret, at min nyrefunktion var faretruende lav. Jeg blev hastigt overført til Rigshospitalet, hvor jeg fik min diagnose: En autoimmun sygdom havde nedbrudt mine nyrer. Lægerne prøvede at redde mine nyrer med plasma-ferese, men lige lidt hjalp det. Jeg skulle i dialyse. Fra den ene dag til den anden var mit liv ændret. Jeg skulle kobles til en maskine i 4 timer 3 gange om ugen og lægerne var ikke i tvivl: De frarådede på det kraftigste, at jeg tog ud og spillede koncerter.
 
Men jeg nægtede at lade sygdommen vinde. Så jeg overgik til p-dialyse, fik min kone til at sy en anordning, der kunne holde både in-ear transmitter og dialysekateter, og så tog jeg på tour i februar 2022.
 
Men nu går den ikke længere. Min krop er slidt ned af sygdommen, og jeg kan ikke spille flere koncerter, før jeg får en ny nyre via en transplantation. Det ser heldigvis ud til at lykkes i løbet af efteråret - og på den anden side af nytåret, skulle jeg gerne være (næsten) så god som ny.
 
Det betyder desværre, at vi er nødt til at rykke efterårets planlagte Himmelfarten Tour til næste år, for at gøre plads til transplantation og efterfølgende restitution. Jeg beklager ulejligheden, men jeg lover at jeg kommer tilbage, bedre og stærkere og fyrer op for en tour, der kommer til at brage gennem landet som aldrig før. Tusind tak til alle mine fans for jeres evige støtte og kærlighed. Uden jer og jeres energi havde jeg aldrig fundet kræfterne til at holde den kørende, så længe som jeg har gjort.
 
TAK!”
- Niels "Niarn" Roos

Koncerten med NIARN flyttes fra den 4. november 2023 til den 14. november 2024.
Alle tidligere købte billetter er også gyldige til den nye dato.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 13. oktober 2023 kl. 12.00. Tjek din mail for yderligere information.

**************************
Niarns Himmelfart
 
I år blev Niarns genopstandelse en realitet med en Danmarkstour, som rapperen netop har rundet af med en udsolgt koncert i VEGA. Her annoncerede antihelten fra Dobbelt A også, at han slutter rejsen i 2023, hvor han besøger 8 danske byer – der i blandt Aarhus.
 
”Jeg siger ikke, jeg forsvinder for evigt, jeg siger bare, nu tager vi en sidste tour i denne omgang” - Niarn 
 
I 2021 kunne Niels Roos dele med sine mange fans, at Niarn genopstod, da han annoncerede en koncert i VEGA, der blev meldt udsolgt på få timer. Én koncert blev til en tour i hele landet, og publikum kunne efter næsten et årtis stilhed fra Niarn opleve Genopstandelsen af en af Danmarks største rappere. Myten om Niarn er i den grad blevet til virkelighed, og i 2023 slutter han rejsen med en sidste tour.

“Det har virkelig været overvældende at komme ud og mærke folks energi igen efter så mange år i graven. Jeg kan mærke, at Niarn har fxxking mere at give af! Og hvad kommer efter Genopstandelsen – det gør Himmelfarten. Den tid er kommet nu.”
 
Niarn bragede for alvor ind på den danske hiphop-scene i 2004 med sit debutalbum Årgang 79’, der indbragte rapperen en guldplade. Debuten fulgte han op med den lige så store succes Antihelt to år senere.
 
Med succesen fulgte endnu et album; Rød Aaalborg, et travlt liv med utallige timer på landevejene, tid i backstagelokaler med køleskabe fyldt med fristelser, og den gentagende fest til den lyse morgen. Et liv i overhalingsbanen, der kom til en brat ende, da Niarn forsvandt ind i fristelserne og satte misbrug over menneske, som endte i livstruende følger og en tur på intensiv. Året efter, i 2014, meddelte Niels Roos i Aftenshowet på DR1, at han stoppede karrieren under navnet Niarn.
 
Anno 2022 har Niels Roos levet i ædruelighed siden sin indlæggelse. Han er blevet far og har brugt sin tid på at fortælle om Niarn i form af foredrag, bøger og dokumentarfilm. 
 
Oplev Niarn live på TRAIN torsdag den 14. november 2024. OBS: koncerten er flyttet fra den 4. november 2023 til den 14. november 2024.
 
NY
Train Live

15. nov / SØREN HUSS

Fredag D. 15. november
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 375,- inkl. billetgebyr
I 2023 vendte Søren Huss tilbage til scenen efter to år uden for rampelyset. En tilbagekomst, som med flere udsolgte koncerter høstede stor ros fra publikum og anmeldere landet over. 2024 bliver endnu et begivenhedsrigt år i Huss’ musikalske karriere, som efter annonceringen af en forårstour i Danmarks koncertsale nu også byder på en efterårstour for stående publikum.
 
Med lige dele humor, sarkasme og alvor vil Søren Huss tage publikum med sig rundt i sit efterhånden imponerende sangkatalog, der i 2024 kommer til at byde på nye tilføjelser. I løbet af marts måned har Søren Huss med fire singleudgivelser teaset for sit nye album ”Vi fik mere, end vi kom for”, som udkom den 5. april. Albummet er indspillet i Farvemøllen i København og produceret af Christian Balvig og Søren Huss. Om albummets førstesingle “Trykkammer” fortæller Huss blandt andet:
 
 ”Trykkammer er en kærlighedssang. En kærlighedserklæring på kanten af afgrunden. Det er den mørkeste sang på min kommende plade og roterer om følelsen af, ikke at kunne finde et svar på, hvorfor du befinder dig en armslængde væk fra et menneske du elsker…”
 
Albummet har høstet flere positive anmeldelser:
 
”Hvornår er musik fremragende, hvornår er den god, nogenlunde vellykket eller yderst tvivlsom? Der er mange kriterier, men hvis den vækker følelser, rammer én så hårdt i maven, som dette – så afgjort det foreløbigt stærkeste udspil fra Søren Huss – så er der ikke andet at gøre end at kvittere med sjældne seks af seks mulige stjerner.”
6/6 ★★★★★★ - Jyllands Posten
 
”Der gemmer sig så mange detaljer i både melodi og ord, at man selv efter flere uger med albummet på repeat falder over nuancer, man havde overhørt. Det er gaven, der bliver ved med at give. (…) Det er muligt, at han har været langt, langt nede. Men disse sange befinder sig langt, langt oppe på kvalitetsbarometeret.”
5/6 ★★★★★☆ Fyns Stiftstidende
 
”Vokalt er Søren Huss nemlig i fornem form, mens han spænder fra pop til visesang og symfonisk rock.”
4/6 ★★★★☆☆ – Politiken
”Et modigt, hudløst og hæmningsløst inderligt album.”
4/6 ★★★★☆☆ – Ekstra Bladet
 
Med sig på scenen til at spille nye som gamle sange har Søren Huss sit band; Lars Skjærbæk på guitar, Morten Jørgensen på bas, Jesper Elnegaard på trommer og Christian Balvig på keys. Søren Huss udtaler om den kommende tour:
 
“Til efteråret 2024 er det 5 år siden, at jeg var på en spillestedstour rundt i landet med fuldt band. Så det er på høje tid at få kridtet skoene af og finde de sange frem fra hele min 22-årige karriere, der har energien i sig til, at vi kan rejse os op fra eftertænksomhedens dybe koncertsalsstol og løfte taget... Det bliver sjovt!”
 
Train Live

16. nov / PATINA

Lørdag D. 16. november
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 275,- inkl. billetgebyr
Det anmelderroste band PATINA kommer til TRAIN på stor danmarksturné til efteråret
 
Det fandenivoldske band PATINA drager på omfavnende danmarksturné i efteråret 2024, der fører dem forbi TRAIN den 16. november.
 
Den skæve poesi var spillevende på gennembrudsalbummet, “Drømmefanger”, mens et mere indadvendt tungsind kom under kærlig behandling til mere rockede toner på den populære opfølger, “GENSTART”. PATINA er mange ting, men først og fremmest et band udsprunget af syv gode venners fællesskab, nysgerrighed og spraglede musikalitet med hele tre unge bagmænd i front: Gregers, Mads og Søren.
I 2019 vandt PATINA Karrierekanonen, mens “Flammer Rammer”, allerede året efter blev den mest spillede sang på P3. Debutalbummet, “Drømmefanger”, der også rummede hitsinglen, “Sådan Må Det Være (Uhhhh)”, banede vejen for turnéer og udsolgte koncerter. Og særligt på landevejene har PATINA formået at gøre deres univers til et højenergisk livefænomen, der med “GENSTART”-albummet – og den storhittende titelsang derfra – sendte bandet på deres hidtil største sommertour med milepæle som Fredagsrock i Tivoli og Smukfest i år. I en 5-stjernet koncertanmeldelse i Fyens Stiftidende i foråret 2023 skriver journalist Simon Staun, at “PATINA (har, red.) efterhånden en solid håndfuld popsange af højeste karat på samvittigheden” og at de “tilsammen (tegner, red.) et billede af et band med poetisk tæft, en medfødt evne til at skrive catchy sangtekster og ikke mindst evnen til at forløse dem foran et publikum.”
 
I fire år har bandet været på en nærmest neverending-tour med +150 koncerter. Men nu holder tourbussen altså for en stund helt stille, imens PATINA igen fordyber sig i den kreative proces. Første resultat heraf er den splinternye single “Syg Den Dag”, som er en charmerende og støvet 70’er-popsang med et lyrisk såvel som musikalsk glimt i øjet. Sangen markerer et nyt kapitel for bandet. Et kapitel som naturligvis skal følges op af en ekstensiv danmarksturné i efteråret 2024.
 
Train Live

23. nov / KALASET

Lørdag D. 23. november
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 220,- inkl. billetgebyr
Sidst KALASET var på danmarksturné var i foråret 2023. Dengang havde turnéen afsæt i udgivelsen af debutalbummet ’grib mig hvis du falder’, og turnéen blev rost af bl.a. GAFFA, som ikke tøvede med at give både debutalbum og forårskoncerten i Lille VEGA 5 stjerner med kommentaren; 
 
”Dét dér. Det er musik, der kan få et halvt hundrede tusinde mennesker til at hoppe i takt og rammes af dagen-derpå hæshed. KALASET har bygget et hus. Et hjem. Alle er inviteret.”
Nu, et år senere, er KALASET igen blevet anerkendt af GAFFA, da de netop er nomineret til GAFFA Prisen 2024 i kategorien ’Årets Nye Navn’.
 
KALASETs rejse har på blot to år taget dem fra intime sale til de helt store scener. KALASET emmer af ung energi og kraft, som udspilles i en skarp vokal og et fængende band. Med catchy melodier og tempofyldte numre inddrages tilskuerne i KALASETs musikalske univers.
 
Train Live

28. nov / SAVEUS

Torsdag D. 28. november
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 375,- inkl. billetgebyr UDSOLGT
De seneste år har det været muligt at opleve Saveus’ roste, storslåede og populære koncerter på nogle af Danmarks største scener. I sommeren 2022 spillede Saveus foran et propfyldt Arena på Roskilde Festival, og derefter foran mange tusinde publikummer ved sine anmelderroste koncerter i både Royal Arena og Aarhus Congress Center. I sommeren 2023 har han optrådt på GRØN og som et af de mest populære navne på Smukfest.
 
I slutningen af 2024 rykker Saveus for første gang i fem år sine storslåede sange og stærke liveshows ind på de mere intime, danske venues, når han med sit band drager på landsdækkende turné. Saveus’ sange og koncerter er kendt for at skabe en særlig følelse af fællesskab og ingen følelser er for store til lige netop dét rum, som Saveus formår at skabe – et rum som mange fans søger ind i igen og igen.
I 2022 udgav Saveus sit blot andet fulde studiealbum “Rainman”, som blandt andet blev beskrevet; ”Saveus føles mere ægte, råt og nøgent end nogensinde før” i den femstjernede anmeldelse fra GAFFA.
 
På den kommende tour bringer Saveus sin musik ind i mere intime rammer og publikum kan se frem til at opleve Saveus’ koncerter på nært hold. Saveus er på vej i studiet for at indspille ny musik og det kan forventes at han bringer helt nye sange med på den kommende tour.

Glæd dig til at opleve Saveus live på TRAIN den 28. november 2024.
 

Train Live

29. nov / SAVEUS

Ekstrakoncert

Fredag D. 29. november
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 375,- inkl. billetgebyr
SAVEUS SPILLER EKSTRA KONCERT I AARHUS
Saveus’ første landsdækkende turné i fem år er blevet mødt af stor efterspørgsel, som nu imødekommes med en ekstra koncert på TRAIN.
 
Saveus’ sange og koncerter er kendt for at skabe en særlig følelse af fællesskab og ingen følelser er for store til lige netop dét rum, som Saveus formår at skabe – et rum som mange fans søger ind i igen og igen.
 
"Det er fem år siden jeg har været rundt i hele Danmark. Så det er virkelig fedt at se, der er så mange som gerne vil komme til vores koncerter. Det giver mig en kæmpe varm følelse. Vi er i gang med at skabe et helt nyt show, og håber vi kan skabe nogle mindeværdige øjeblikke sammen til efteråret. Det glæder vi os til.” - udtaler Martin Hedegaard / Saveus.
På den kommende tour bringer Saveus sin musik ind i mere intime rammer og publikum kan se frem til at opleve Saveus’ koncerter på nært hold. Saveus er på vej i studiet for at indspille ny musik og det kan forventes, at han bringer helt nye sange med på den kommende tour.

Glæd dig til at opleve Saveus live på TRAIN den 29. november 2024.
 

Train Live

30. nov / GOBS

Koncerten er i Aarhus Congress Center

Lørdag D. 30. november
KL. 20:00
Dørene åbner kl. 18.30. DKK 375,- inkl. billetgebyr
Gobs fortsætter succesen og fyrer op under Aarhus Congress Center til november 2024
 
Gobs er klar med sine hidtil største indendørs koncerter, der kommer i kølvandet på den totalt udsolgte tour i efteråret 2023, hvor mere end 6.000 fans nåede at sikre sig billet til de kun fem koncerter.
Bag kunstnernavnet Gobs møder vi 24-årige Victor Gaardboe, som for alvor startede sin karriere i 2019 med en række singleudgivelser. Siden er det blevet til en lind strøm af hitsingler, de to storhittende albums, “INTET TIL ALT” (2022) og “Knuste Hjerter Heler Aldrig” (2023), og mere end imponerende 200 millioner streams.

Glæd dig til at synge med på hits som “Tak For Sidst”, “Et Sted Herude”, “Tro På Kærlighed”, “Elskede”, “Stupid Man” og mange mange flere, når Gobs skruer op for festen i Aarhus Congress Center til november 2024.
 
Koncerten er i Aarhus Congress Center, Magrethepladsen 1, 8000 Aarhus C.
 

Train Live

13. dec / MAGTENS KORRIDORER

Fredag D. 13. december
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 375,- inkl. billetgebyr
Magtens Korridorer er endnu engang klar til at indtage TRAIN. Som altid vil en Magtens Korridorer-koncert være et manifest over hele karrieren med mange af de store, klassiske sange – men der bliver også plads til et par nye singler.
 
Magtens Korridorer har med deres dansksprogede rockmusik og ligefremme attituder for længst etableret sig som en vigtig del af den danske musikscene. Med deres unikke liveoptrædener formår de at skabe stemning, invitere alle til fest og skabe et frirum fra hverdagens trivialiteter. Koncerterne er bandets hjemmebane, hvor de sammen med publikum igen og igen understreger, at levende rockmusik i godt selskab og med et glas øl i hånden, med overvejende sandsynlighed, er kommet for at blive!
I 2005 udsendte Magtens Korridorer debutalbummet “Friværdi”, og siden har de udgivet en række album, der hver har leveret gedigne hits til det nu imponerende bagkatalog. I 2021 udkom det anmelderroste album “Club Promise” med bl.a. sangene “Ensom Stjerne”, “Månelys i Rav” og titelnummeret, som allerede er blevet en nyklassiker blandt det rockelskende koncertpublikum. Senest har Magtens Korridorer i oktober 2022 udgivet EP’en “Nødudgang” med den smægtende smukke single “Natsværmernætter”.
 
Magtens Korridorer består af Johan Olsen (vokal), Niklas Schneidermann (guitar), Rasmus Kern (guitar og keys), Terkel Møhl (bas) og Anders Ramhede (trommer).
 
Train Live

25. jan / PIL

Koncerten er i Aarhus Congress Center

Lørdag D. 25. januar
KL. 20:00
Dørene åbner kl. 18.30. DKK 350,- inkl. billetgebyr
Dronningen af månen med kurs mod stjernerne: Pil kommer til Aarhus Congress Center i 2025

Pil er for alvor på vej til at etablere sig som en vigtig popstemme i Danmark. I begyndelsen af 2025 indtager Pil K.B. Hallen i København og ACC i Aarhus.

I 2023 blev Pil udråbt som P3 Talentet til P3 Guld, og siden da har hun ikke set sig tilbage. Hendes musik var uundgåelig på de største festivaler i landet den sommer og hun beviste at hendes koncerter formår at samle folk, da hun optrådte på bl.a. Northside, Heartland, Smukfest og Roskilde Festival, samt Fredagsrock i Tivoli. Derudover kunne man opleve hende til nogle af årets største TV-shows såsom X-Factor, P3 Guld og De Største Øjeblikke.

Den 9. februar 2024 udgiver Pil albummet “Hvis Du Tør At Drømme”. På dette album dykker Pil dybt ned i sine personlige erfaringer og folder dem ud i sangtekster og musik, der sigter mod at skabe et musikalsk fællesskab. “Hvis Du Tør At Drømme” er således et album, der er dedikeret til lytterne. Hendes sangskrivning udforsker konfliktfyldte følelser og formidler dem gennem opmuntrende melodier, der indbyder til dans, alt sammen med ønsket om at skabe genklang hos sine fans.
 
Koncerten er i Aarhus Congress Center, Magrethepladsen 5, 8000 Aarhus C.
Train Live

15. feb / SMAG PÅ DIG SELV

Lørdag D. 15. februar
KL. 20:00
Dørene åbner 1 time før koncertstart. DKK 225,- inkl. billetgebyr
En trommeslager og to saxofonister. Så simpel er opskriften på et af nordens vildeste livebands. Det smager af punk, det smager af jazz, også lidt af pop, hip-hop, afro-beat og måske noget 90’er-dance. Christianshavnertrioen Smag På Dig Selv er indbegrebet af instrumental eufori – farlig, fremadstormende, forførende og fri. De tre venner i Smag På Dig Selv slog deres saxofoner og trommer sammen i 2018 med en vision om at sparke folk ud på dansegulvet og skubbe til grænserne for den gængse koncertoplevelse og genreforståelse og har siden da huseret i den danske undergrund og efterladt scener, dansegulve og publikummer i sveddryppende ekstase.
 
Med blot en enkelt EP i bagagen har SPDS de seneste 5 år spillet utallige koncerter over hele landet samt i Rusland og har etableret sig som et balstyrisk livefænomen i mange undergrundsmiljøer. Foruden deres utrættelige techno-inspirerede energi har de gjort sig bemærket med brugen af alt fra nordisk strubesang, digtoplæsninger og industrielle rekvisitter på scenen. Anmeldere på årets Roskilde Festival havde aldrig hørt noget lignende, og Politikens anmelder var efterladt i chok efter trioens koncert på Huset under Copenhagen Jazz Festival. Hvornår har du sidst headbanget til en jazzkoncert?
SPDS består af:
Albert Holberg - trommer 
Thorbjørn Øllgaard - barytonsax 
Oliver Lauridsen - tenorsax